Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wolverton ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
898
^yoming.
Kongen. De enkelte Ministerier ere for Instttsvæfen,
Kirke- og Skolevæsen, inden-rigs Anliggender ,
udenrigs Anliggender, Krigsvæsen, Finantsvæsen. For
den indre Forvaltning er Landet deelt i 4 Kredse,
der omfatte 64 Overamter. De enkelte Kom-muner
forvaltes af Forstandere og Kom-muneraad, ved hvis
Side staaer et Bor-gerudvalg. Den øverste Domstol er
Over-tribunalet i Stnttgart; som Melleminstantser
virke 4 Kredsretter og som Underinstant-ser
Overamtsretter. Siden 1849 bestaaer Nævningeretter
sor politiske- og Presfefor-seelser samt grove
Forbrydelser. De bestaa as 3 til 5 Dommere,
Kredsrettens Stats^ advokat og en Skriver samt 12
Nævninger. Hver Kreds har 2 Nævningeret.^distlitler,
i hvilke der hver 5te Maaned holdes Ret. Krigsmagten
har sit eget Retsvæsen. Pa-trimoniatjurisdiktion
er ophævet^ - Stats-indtægterne for den treaarige
Finantsperiode
1861-64 ere anflaaede til: Domæneindtægt ..... 15,31
1,000 Rdlr. Direkte Skatter ..... 8,2^6,000 -
Indirekte Afgifter .... 10,136,000 - Andre Indtægter
. . . . 1,694,000 -
35,387,000 Rdlr.
Den aarlige Gjennemfnitsudgift udgjør:
Civilliste ......... 678,000 Rdlr.
Apanager ........ 182,000 -
Statsgjæld ........ 2,399,000 ^
center og Godtgjørelse 82,000 -
Pensioner og Understøt-
telser. ......... 584,000 -
Geheimeraadet ...... 30,000 -
Justits Ministeriet .... 749,000 -
Udenrigs -...... 13(^000 -
Indenrigs -...... 1,261,000 -
Kirke- og Skole - ... 1,340,000 -
Krigs - ........ 2,435,000 -
Finant^ ^ ....... 570,000 -
Landdagen ........ ^71,000 -
Forskjellige Udgifter . . 31,000 -
10,542,000 Rdlr.
Statsgjælden udgjorde den 3dieMaj 1862
c. 63^Mill. Rdlr. mod 36 Mill. Rdlr. i 1851. -
Armeens Krigsstyrke udgjør 17,858 Md. Infanteri,
2934 Md. Kavalleri, 3,880 Md. Artilleri og Train, 393
Md. Inge-niører, Generalstab osv., ialt 25,065 Md.,
foruden 1,575 Nonkombattanter. Fredsstyr^
ken udgfor mellem 10,000 og 11,000 Md.
.- Urolighederne i 1848 og de følgende Aar
foranledigede en ikke ringe Tilbagegang
i W.s Befolkningsforhold. ^ 1842 udgjorde Befolkningen
1,713,518, og var i 1845 stegen til 1,762,700; ved
Udgangen af 1852
var den derimod gaaet ned til 1,733,263
og i 1855 til 1,669,720. Befolkningen i Landets
sydlige Deel hører til den schwa-bifke, i den nordlige
Deel til den frankiske
Stamme. Omtrent 1/4 af Befolkningen boer
1 Byerne. - Efter Hohenstaufernes
var W. et Grevskab, hvis Herskere ^ikke^ vare
Rigsfyrster. Efter forskjellige Delinger samledes
Landet i 1495 til et Hertugdømme,^
der en Tidlang stod i Lehnsforhold til
Østerrig. Det udgjorde ved Begyndelsen as den franske
Revolution kun lidet mere end de nuværende Kredse
Neckar og Schwarz-. wald; men ved efter Freden til
Luneville at flutte sig til Frankrig opnaaede det
efter-haanden sin nuværende Størrelse ved de
forskjellige betydelige Omdannelser, der var.^
en Følge af Napoleons Krige. Hertugen, der hurtig
havde opnaaet Kurværdigheden, ombyttede denne efter
Presburgerfreden med^ Kongekronen, udtraadte i 1813
af Rhinfor-bundet for at flutte sig til Alliancen
mod Napoleon, og tiltraadte den 1ste Septbr.
1815 det Tydske Forbuno. Wurzburg, bef. St. i Bayern,
Hvst. i
Kr. Nedre Franken og Aschaffenburg, 30 M.
N. N. V. f. Miinchen, paa begge
Sider af Fl. Main. 36,119 I. ^1861),
hvoraf 6,000 Md. Militær. Katholsk
Bispesæde. Hovedtoldsted. Universitet, polyteknisk
Skole,
Veterinærskole, gejstligt Seminarium, Døv-stummein
stitut. Blandt Stadens Bygninger^
fremhæves det kgl. Slot, Domkirken, Uni-
versitetskirken , hvis Taarn benyttes sonr^
Observatorium. Paa Flodens v. Br. ligger^ Citadellet
Marienberg med Arsenal. Fabri-kation af musikalske
Instrumenter, Læder,^
Spejle, Spillekort, Tobak. Kanonstøberi.^ Handel med
Vin, Frugt og Korn. Flod-skibsfart.
Wnstensachsen, Flk. i Bayern, Kr. Nedre^ Franken og
Aschaffenburg, 11 M. N.t.Ø.^
s. Wurzbnrg. 1,200 I.
Wycombe, Chipping eller High W.,^ St. i England,
Buckingham Sh., 4 M. S. t. Ø. f. Aylesbury. 3,588
I. (1855).
Stolemageri, Vognfabrikation,
Kniplings-manufaktnrer. W. sender 2 Medlemmer
til Underhuset.
Wyck, se Vyk. .
Wyk by Duurstede , St. i Holland, Pr. og 3
M. S. Ø. s. Utrecht, ved Rhinen.^ 2,550 I. (1853).
Wyke Regis, Flk. i England, Sh. og
2 M. S. f. Dorchester, ved Kanalen. 1,898 Ju
(1851). Smuk Kirke.
Wyl, St. i Schweiz, Knt. og 5 M.^ V. N. V. f. Sankt
Gallen, 1,600 I.
Wylam, Flk. i England, Northumber-
land Sh., 2 M. V. f. Newcastle, ved Tyne^ 1,091
I. (1851). Kul- og Jernværker. Wymeswold, Flk. i
England, Sh. og^
3 M. N. f. Leicester.^1,235 ^. (1851).
Sh., 2 M. V. S. V.^Norwich.^2,970I.^ (1851).
Wyoming, 1) Flk. i de Forenede Sta^
ter. i N. Amerika, New York, Cty.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
