Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Y, Het ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
902
.^ ork.
mdtil Spurn Point, der danner Humbers nordlige
Begrændsning, er Kysten lav og lider ofte af Havets
Voldsomhed. Midten af Shiret indtages af Ouse Dalen
med deus
talrige Sidedale, af hvilke Aire- og Don-
dalene ere de betydeligste. Den sydvestlige Deel af
dette store Dalstrøg, der med et Fæl^ lesnavn kaldes
York Sletten, er en aldeles jevn Slette og for det
meste udmærket frugt-bar. Slettelandet indsluttes
mod Ø. af de saakaldte Moorlands mellem Floderne
Tees og Derwent, der danne et temmelig vildt og øde
Bjergparti, gjennemskaaret af tal-rige frugtbare
Dale; de højeste Punkter naa her op til 1.400
F. S. f. Derwent ned mod Lavlandet langs Humber
strække sig
de saakaldte ,,Wolds^, et Bjergparti, hvis
Højde neppe overstiger 600 F. og som er udskaaren i
en stor Mængde snevre og bug-tede Dale. Deu vestlige
Deel af Shiret optages af de vestlige ,,Moorlands^,
der staa i Forbindelse med de Cumbriske Bjerge og have
Punkter, der naa op over 2,000 F. Dette udstrakte
Bjergland er særdeles rigt paa Afvexlinger, idet
det snart danner store Hedemoser, fnart Grupper af
afrundede
Bjergtoppe og fnart vilde Klippepartier
med snevre og dybe Dale.^ Shirets Hoved-flod er Ouse,
der opstaaer ved Foreningen af Fll. Ure og Swale, der
begge komme fra Bjerglandet i Shirets N. V. Hjørne og
forene sig 3 M. N. V. f. York. De for-enede Floder
løbe under Navnet Onse med sydøstlig Hovedretning
indtil Sammenløbet med Trent i den vestligste Deel
af den mægtige Flodmunding Humber. Ouse op-tager fra
h. S. Nidd, Wharfe, Aire (der selv fra h. S. optager
Calder) og Don, foruden talrige mindre Floder. Fra
v. S. er dens betydeligste Bsl. Derwent, der har sit
Udspring S. V. f. Robin Hood Bugten
og felv fra h. S. optager Rye. Shirets
Nordgrændfe daunes heelt igjennem af Tees, der falder
i Nordsøen. Esk falder ligeledes i Nordsøen og danner
i sit Udløb Whitbys
Savn. Vestgrændsen berøres paa en kort trækning
af Lune, der forbi Lancaster falder i Lancaster
Bugten. Ribble gjennemløber Shirets vestligste Deel
fra N. mod S. og flyder gjennem Lancashire til den
Irske Sø. - Klimaet er i de højere liggende Egne og
i de mod Søen aabne Dale temmelig koldt og Lufteu er
ofte opfyldt af en ube-
.hagelig fugtig Taage, der endogsaa hjem-
søger den forøvrigt langt mildere
Yorkslette. Nedslaaet i Shirets vestlige Deel er
ikke lidet rigeligere end imod Øst. Yorkshire hører
til Englands rigeste Agerdyrknings-distrikter og
fremviser næsten alle Afskyg-ringer as Landbruget,
idet Kvægavlen har Overvægten i de nordlige og
vestlige Egne, hvorimod Kornavlen er overvejende paa
^ockfletten. Hoede er den vigtigste Korn-
sort; men ogsaa Raps dyrkes i stor Mængde og i
Højlandene er Kartoffelavlen af væ-
senlig Betydning. Opdrætning af Kvæg
og Heste finder Sted efter en stor Maale-stok,
og Yorkshireracerne ere kjendte og søgte langt
udover Englands Grændser. Ogsaa i reent industriel
Henseende staaer York-shire i første Række, hvilket
især gjælder om West Ridiug, hvis Rigdom paa Jern og
Kul har fremkaldt en overordenlig udstrakt industriel
Produktion. Dennes vigtigste Gjen-stande ere Klæde og
Uldstoffer, Hørgarn, Lærred, grove og fine Jernvarer
og Ilen-kram. Af Mineralprodnkter tilvirkes for-udeu
de alt nævnte endnu Kobber, Bly, Bygningssteen,
Møllesteen og Kalk. Hali-fax, Bradford og Hnddersfield
ere de vig-tigste Centrer for Fabrikationen af Klæde
og andre Uldstoffer. Sheffield for Fabri-kationen af
Metalvarer og Leeds for Linned-industrieu. ^ et saa
rigt opdyrket og stærkt industridrivende Distrikt
ere naturligvis Sam-færdselsmidlerne udviklede i en
overordenlig Grad og Shiret er derfor især i dets
sydlige og østlige Deel i alle Retninger gennemskaaret
af Jernbaner og Kanaler. - De 3 Ridings, hvoraf
Y. bestaaer, ere igjen
deelte i Wapentakes, East Riding i 6, North Riding
i 12 foruden 2 Distrikter, West Ri-ding i 10 foruden
et Distrikt, og Staden
York. .^ mange Henseender betragtes de tre Ridings
som selvstændige Shirer; de have saakedes hver sin
Lordlieutenant. Der sendes ialt 37 Medlemmer til
Underhuset, hvoraf 2 for hvert af de tre Ridings og
Resten for forskjellige Byer. 2) Hvst. i Yorkshire,
ligger ved Fl. Ouse, 37 M. N. t.V. f. London. 40,377
I. (1861). Erke-bispesæde; Erkebiskoppen af Y. er
Englands
Primas. Y. er fra gammel Tid omgiven med
Volde. Foruden dens smukke gothiske
Domkirke indeholder den talrige prægtige
offenlige Bygninger, saavel saadanne, der ere
bestemte for Shirets som for selve Sta-dens
Anliggender. Industrien er ikke meget betydelig
og Udenrigshandelen er nu saagodt-som ophørt,
hvorimod der finder en levende Omsætning Sted
med Indlandet. Staden sender to Medlemmer til
Underhuset. Den er en af Englands ældste Stæder ,
Ro-mernes ^1^r^.^.^ var under disses Herre-dømme
Hovedsædet for deres Magt og har senere gjentagne
Gange spillet en betydelig Rolle i Englands
Historie. 3) Hvst. i Pr.
West Canada i Engelsk Amerika, hedder
fiden 1834 Toronto. 4) Flk. i de Forenede
Stater i N. Amerika, Maine, Cty. York,
20 M. S. S. V. f. Augusta, i Nærheden af
Atlanterhavet. 2,980 I. (1850). Havn for Skibe paa
100 K. Lst. 5) St. i Penn-svlvauia, Hvst. i Cty. York,
5 M. S.
S. Ø. s. Harrisburg. 6,8^3 I. (1850).
Rig og frugtbar Omegn. 6) Kap Y.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
