Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Zaandam ell. Zaardam ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
905
^eiden.
en Værdi as 8,200,000 Rdl. og Udførselen 6,800,000
Rdl.
Zara, St. i Østerrig, Hvst. i Dalmatien,
28 M. S. S. Ø. s. Triest, ved Kanal as s. N. 7,621
I. (1851). Erkebispesæde.
Kathedralkirke. Museum, Theater, Marine-arsenal,
Navigationsskole. Silke- og Uld-manufakturer. Handel
med Vin og Likører. Zaragoza ell. Saragossa, St. i
Spa-nien, Aragonien, Hvst. i Pr. af s. N., 38 M.
.^. N. Ø. s. Madrid, ved Ebro. 82,189 I.
(1857). Sæde sor Generalkaptainen i Ara-gonien og
en Erkebiskop. Universitet, gejst-ligt Seminarium ,
Konstakademi , Børs, Theater, Museum. Fabrikation as
Silke-stoffer, Klæde, Pergament og Læder. Skibs-sart
paa Ebro. Z. er omgiven med en Mur. Dens Gader
ere med eu enkelt Undtagelse snevre, krumme,
flet brolagte og smudsige. Næsten alle Huse ere
opførte af hugne Steen og ligne smaa Kasteller. De
gamle ^ adelige Palladser ligge for en stor Deel
i Ruiner. Blandt Stadens Bygninger frem-hæves flere
Kirker, Erkebiskoppens Pallads, Universitetet, Børsen,
det store Hospital. Tæt V. f. Byen er Kastellet
Aljaseria. Z. er en ældgammel St., der alt under
Ro-mernes Herredømme havde stor Betydning. .^ den
nyere Tid er den bleven berømt ved det heltemodige
Forsvar 1809 mod Fransk-mændene.
Zarajsk, se Sarajsk.
Zarand, Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp.
og 5 M. N. N. Ø. f. Arad. 3,200 I.
Tobaksavl. Zarewsk, St. i Rusland, Gvt. Astrachan.
3,328 I. (1851).
Zarewokokschajsk, St. i Rusland, Gvt.
og 15 M. N. N. V. f. Kasan. 912 I. (1851,.
Zarewoszantschursk, Flk. i Rnsland,
Gvt. og 30 M. S. V. f. Wjatka. 583 I. (1850). Zarizyn,
St. i Rusland, Gvt. og 45 M.
S. S. V. f. Saratow, ved Wolga. 5,000 I. Zarrentin,
Flk. i Mecklenburg Schwerin,
41/2 M. V. S. V. f. Schwerin, ved Schall-sveu. 1,600
I.
Zarskoje Selo, St. i Rnsland, Gvt.
og 3 M. S. S. V. f. Petersborg. 5,290 I.
(1849). To prægtige kejserlige Lystflotte med herlige
Haver. Kadetskole. Byens egenlige Navn er Sofia.^
Zarza, 1) Z. de Alanje, St. i Spa-
nien, Estremadura, Pr. og 9 M. Ø. f.
Badajoz, ved Guadiana. 2,410 I. (1852).
.2) Z. la Mayor, bef. St. i Estremadura,
^r. og 9 M. N. V. f. Caceres. 3,794 I. ^1852). Zaslau,
se Saszlau.
Zas, St. i Spanien, Galicien, Pr. og
10 M. V. S. V. f. Coru^a. 2,882 I.
Zasmuk, St. i Østerrig, Bohmen, Kr.
og 4 M. V. N. V. f. Czaslau. 2,000 I.
Zator, St. i Østerrig, Htgd. Auschwitz og
Zator, 5 M. V. S. V. f. Krakau. 2,000 I.
Zbarasz, St. i Østerrig, Galizien, 18 1/2 M.
Ø. S. Ø. f. Lemberg. 7,300 I. Betydelig
Handel med Svin og Flesk.
Zbirow, Flk. i Øfterrig, Bøhmen, Kr. og 61/2
M.^V. S. V. f. Prag. 1,200 I.
Zboro , Flk. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Saros, 6
M. N. t. Ø. f. Eperies. 2,500 I.
Zborow, Flk. i Østerrig, Galizien, Kr.
Zloczow. 2,300 I.
Zdaunek, Flk. i Østerrig, Måhren, Kr. og 3
M. N. N. V. f. Hradifch. 2,000 I.
Zduny, St. i Preussen, Pr., Rgbz. og
12 M. S. S. Ø. f. Posen. 3,319 I. (1855).
Uldvæverier. Zea, se K e a.
Zeben, St. i Østerrig, Ungarn, Gsp. Saros, 2
M. N. V. f. Eperjes. 3,000 I.
Papirmøller. Zebid, St. i Arabien, Jemen, 35 M.
N. V. f. Aden. 7,000 I.
Zebrak, St. i Østerrig, Bohmen, Kr.^
og 51/2 M. V. S. V. f. Prag. 1,500 I.
Steenkulsgruber.
Zebu ell. Cebu, 1) Ø, se Philippi-
nerne. 2) St. paa Østkysten af Øen as s. N. 30,000
I. Z. er Sæde sor en Gn-vernør og en Biskop. Havn
med Fort^
Perlefiskeri. Zeeland, 1) den fydvestligste Pr. i
Hol-
land, omgiven af de belgiske Prr. Flandern og
Antwerpen, de hollandske Prr. Braband og Syd Holland
samt Nordsøen. 30,^[_]M.
med 170,131 I. (1862) mod 163,318 I.
(1853). Pr. bestaaer for endeel af Fastland, det
saakaldte Hollandsk Flandern, men for Størstedelen
af Øer, der dannes af de store Flodmundinger Wester
Schelde , Ooster Sche.de og Krammer med deres
Forbin-delsesløb. De betydeligste af disfe Øer ere
Schouwen og Duiveland , Philipsland,
Tholen, Walcheren, Noord Beveland, Zuid
Beveland. Desuden findes i selve Flod-løbene en
stor Mængde Smaaøer. Pro-vindsen bestaaer næsten
udelukkende af over-ordenlig frugtbart Marskland,
der er be-skytlet mod Havet og Floderne ved Klitter
og mægtige Diger. Saavel Agerdyrkning som Kvægavl
staaer paa et færdeles højt Trin. Tilberedningen af
Tørv er meget
betydelig. Pr. deles i 3
Arrondissement^. Hvst. Middelburg. 2) se Ny S e el
a n d.
Zehden, St. i Preussen, Pr. Branden^
burg, Rgbz. og 9 M. N. N. V. s. Frank-surt an der
Oder. 1,466 I. (1855).
Zehdenick, St. i Preussen, Pr. Bran-
deuburg, Rgbz. Potsdam, 7 M. N. t. V. s. Berlin,
ved Havel. 3,204 I. (1855). Livlig Industri.
Zeiden, St. i Østerrig, Siebenburgen.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
