Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ægypten - Ægæiske Hav, se Archipelagus - Aelen, fr. Aigle - Ærø - Ærøskjøbing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Egypten.
910
Træ; dens Krone naaer en overordenlig
Størrelse. Samlede Skove findes ikke. Af andre
Kulturplanter ere de betydeligste: Bom-uld, hvis
Dyrkning paa de af Oversvømmelsen ikke naaede
Steder Mehemed Ali med stor Jyer søgte at fremme;
denne Kultur har nu i den nordamerikanske Krig faaet
en ny Spore. Endvidere Indigo, Kochenillekaktns,
forskjellige Olieplanter, Hør, Tobak, Mor-bærtræer for
Silkeavlen, Valmuer til Opium,^ Roser o. s. v. En for
Ægypten ejendom-melig Plante er Papyrus, der voxer
ved Nilens Bredder, især i Deltaet og naaer
en Højde af henimod 10 Fod. Ægyptens
Dyrverden er den famme som i det øvrige Nordafrika. ^
den libyske Ørken findes Løven, Hyænen, Schakalen,
Gazellen og Antilopen. Af de tamme Dyr er Kamelen
det vigtigste, derefter Hesten og Æslet. Der holdes
talrige Hjorder af Bøfler, Geder og Faar. .^ Deltaets
Laguner findes en over-ordenlig Mængde Vandfugle og
stor Rig-dom paa Fisk. Høns holdes overalt i stor
Mængde. Af vilde Fugle ere de hyppigste
Aadfelgribbe, Vagtler, Agerhøns og Traner. ..^ Nilen
sindes Krokodiler, dog sjelden nord-
ligere end Dschirscheh. - Befolkningen er i det
Foregaaende efter Gothakalenderen an-givet til
5,125,000. Denne Angivelse er udentvivl ikke lidt for
bøj og det synes ri-meligere, at den ikke synderlig
overstiger 3 Millioner. Heraf kan omtrent ^ aftages
for arabiske bosiddende Muhamedanere, blandt hvilke
Fellaherne (.^: Bønder) udgjøre den overvejende
Deel. Resten bestaaer af Kop-ter, maaskee 150,000,
der ere Efterkommere as Landets gamle Befolkning og
meest bo i Øvre Ægypten, arabiske Beduiner (hen-
imod 100,000), Tyrker (maaskee 20,000),
der indtage næsten alle højere Stillinger og
udgjøre Landets Aristokrati, Negre ^20,000 til
30,000), christne Europæere, Grækere, Joder,
Armeniere, Syrere, Abessiniere og en stor Mængde
andre Stammer. Fleer-tallet bekender sig til Islam;
Kopterne ere sor Størstedelen Christne og have en
Pa-triarch i Alerandria. Det almindeligste Sprog er
Arabisk, men Tyrkisk er det offi-
cielle ^Sprog. Det koptiske Sprog er saa-
godtsom ganske forsvundet. - Ægypten er
nominelt et tyrkisk Paschalik, hvi^ Vicekonge
er Portens Vassal og betaler en Tribut,
der udgjør henimod 3 Mill. Rdl. (60,000
Punge). ..^ Virkeligheden er dog Regeringen arvelig
i Mehemed Alis Familie og Pa-schaen , der fører Navn
af Højhed, regerer Landet som uafhængig Fyrste og
har endog forstaaet at udvide sit Herredømme over
den tilgrændsende Deel af Arabien heelt forbi Mekka
samt over Nubien, Habesch og end-nu sjernere Egne i
Afrika. Landet er ind-deelt i 3 Provindser, der staa
under Pa-schaer , nemlig Øvre Ægypten, der atter
deles i 2 Departementer, Mellem Ægypten^
der udgjør 1 Dpt. og Nedre Ægypten,^
der udgjør 4 Dptt. Departementerne deles atter
i 64 Distrikter, der hvert indbefatte flere
Kantoner. Statsindtægten angives r
1855 til c. 37 Mill. Rdl. og hidrører for-
nemlig fra Grundafgifter, (Paschaen er at betragte som
Jordens Ejer og Fellahen er efterhaanden saagodtsom
rednceret til Dag-lønner), Skat paa Frugttræer,
Vandings-indretninger, Slagtekvæg, (Huderne
afleveres desuden til Regeringen), Nilbaade m. m.^
Fiskeriforpagtning , Indførselstold , Accise^
Næringsfkat o. s. v. Indtil den nyeste Tid havde
Æ. ingen egenlig Statsgjæld; i 1857
udgjorde den svævende Gjæld 10 ^ 11 Mill. Rdlr. Senere
er imidlertid affluttet flere Laan , saaledes 1860
paa 28 Mill.^ Francs og 1862 paa 40 Mill. Francs,
til-sammen c. 31 Mill. Rdlr. Armeen, der un-der
Mehemed Alis vidtgaaende Krigsfore-tagender var bragt
op til en betydelig Højde,^
er nu reduceret til c. 15,000 Md. Saa^
vel denne som den med umaadelig Bekost^ ning skabte
Flaade er i Forfald. Ægæiske Hav, se Archipelagus.
Ael^n, fr. Aigle, Flk. i Schweiz, Ktn.. Waadt,
5 M. S. Ø. f. Laufanne. 2,300 I.
Vinavl.
Ærø, en Ø i Danmark, ligger S. f.
Fyen mellem Als og Langeland og hører^ i administrativ
Henseende sammen med Aabenraa og Nordborg Amter i
Slesvig. Øen med nogle tilliggende Smaaøer er
11/2 [_] M. med 11,418 I. (18^0) mod 11,120
I. (1855) og 10,185 I. (1845), hvoras Kjøbstad-
og Flekkebefolkning hen-holdsvis 4,303-4,185 og
3,836. Øen dele.^
ved en fra Nordsiden indskydende Bugt r en større
vestlig og en mindre østlig Deel, der kun ere
forbundne ved en smal Land-strimmel (Drejet). Den
er et stærkt bakket. og udmærket frugtbart Laud,
men savner^ ganske Skov, Moser og Enge. Saavel
Kjøbstadeu Ærøskøbing som Landdistriktet
staaer under en Landfoged, der tillige er Præses
i Stad- og Landretten. Denne bestaaer desuden as to
Assessorer, af hvilke den ene tillige er Amtsforvalter
og Herreds-foged og den anden Aktuar. Øen udgjør
i gejstlig Henfeende et Provsti med 5 Sogne^ under
Stiftet Als og Ærø, der hører un^ der Kongerigets
Kultusministerium. Ærøskøbing, Kjøbst. i Danmark,
paa^
Nordsiden af Øen Ærø , 3 M. S. V. f.^
Svendborg. 1,713 I. (1860) imod 1,712 In (1855)
og 1,552 I. (1845). Byens Ho-^
vederhverv er Skibsfart og Handel, der nu^ saagodtsom
udelukkende drives paa indenrigs Havne og derfor ikke
fremtræder i de stati-^
stiske Tabeller. ^ 1860 var i Tolddistrikte’^
hjemmehørende 91 Fartøjer af 1,271 K. Lst.,
hvoras kun 3 over 50 K. Lst. ^ Byen e^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
