Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
913
Heraf hører til det Jydske Forbund:
...1.^.
^efvllning
1^.
Østerrig ....
Salzburg . . .
Steyermark . . Kårnthen . . . Krain .....
577,^8 130,15 407,84 188,4^ 181,4.^
2,389,147 146,769 1,056,773 332,456 451,941
Af Litorale . .
Tyrol .....
87,^ 532,o4
372,291 851,016
Bøhmen .... Måhren ....
Schlesien . . . Af Galizien . .
943,^ 403^ 93,5o 44,^4
4,705,525 1,867,094 443,912 196,339
Jalt . . .
3,590,^
12,813,263
Den Deel af Litorale, der hører til det Tydske
Forhund, udgjøres af Staden Triest med dens Distrikt ,
Kredsen Goerz og en
Deel af Kredsen Jurien. De galiziske For-
bundsdistrikter ere Htgdd. Auschwitz og Zator.
- En Linie fra Rhinens Udløb i Boden-
søen til S. Ø. Hjørnet af Siebenbitrgen har en Længde
af c. 175 M., og en Linie fra S. V. Grændsen ved Po
til Hjørne-punktet Ø. N. Ø. s. Tarnopol i Galizien
er kun et Par Mil kortere. - Østerrig er
et i høj Grad bjergfuldt Land, og omtr. 3/4
af dets Areal opfyldes af Bjergkjæder, og
Bjergland. Dets Bjerge høre deels til Al-perne og
deels til det mellemeuropæiske Bjergland. Alperne og
deres Underasve-
linger bedække den S. V. Deel af Kejser-
dømmet S. og V. for Donaudalen og N. f. Podalen og
Adriaterhavet; mod Ø. strække deres Udløbere sig
til Donau mellem Flo-derne Drau og Sau, ligesom
de mod S. Ø. udbrede sig over Dalmatien til dettes
syd-ligste Punkt. Af de mellemeuropæiske Bjerge hører
til Østerrig Størstedeleu af de Bøh-misk-Måhriske
Bjerge og Karpatherne. Hine omgive Bøhmens og
Måhrens Højsletter og bedække den nordvestlige
Deel af Landet, mod S. begrændset af Donau og mod
Ø. af March og Oder. Karpatherne strække sig i en
stor Bue fra Donaus Bred ved Pres-burg udenom den
ungarske Slette, udvendig begrændsede af Floderne
March, Oder, Weichsel, San, Dniestr, Pruth, Sereth
og Donau. Blandt Slettelandene indtages den første
Plads af den store ungarske Slette; efter denne ere
de betydeligste Posletten, den lille ungarske Slette,
Wiener Bækkenet, og Marchsletten. Østerrig har kun
Kystlaud mod Adriaterhavet, som her danner Bug-terne
ved Venedig , Triest og Quarnero samt de talrige
Bugter og Sunde paa Dal-matiens Kyst og mellem denne
og de foran liggende Øer. Dette Hav optager dog kun
den ringe Deel af Østerrigs Floder, der komme fra
den indre Side af Alpernes
Bne, nemlig Po, Adige, Brenta, Piave, Tagliamento,
Isonzo og flere mindre. Til det Sorte Hav løber Donau
og Dniestr. Donans Flodgebet i Østerrig udgjør omtr.
8,000 [_] M. og omfatter næsten hele Måh^
ren, Erlehtgd. Østerrig, den norde Deel af Tyrol,
Salzburg, Steyermark, Kårnthen, Krain, Kroatien
og Slavonien, Største-delen af Militærgrændsen ,
Ungarn med ^Undtagelse af en ubetydelig Strækning
mod N. (Poprad og Dunajec), hele Sieben-
burgen og Bukowina og det sydligste Hjørne
af Galizien. Donau optager i Østerrig 120 Floder, af
hvilke de betydeligste ere fra h. S. Inn , Traun ,
Enns , Leitha, Raab, Sarwitz, Drau og San, og fra
v. S. March, Waag, Gran, Eipel ag Theisz med dens
betydelige Bsl. Maros. Alle disse Floder falde i Donau
paa østerrigsk Gebet eller paa Grændsen. Af den.^
v. Bfll., der have deres Udløb udenfor Østerrigs
Grændse, ere de betydeligste herhenhvrende Bega,
Temes, Aluta, Sereth og Prnth. Til det Sorte Hav
løber desuden Dniestr, der bortfører Vandene fra
Størstedelen af Østgalizien. Af dens mange smaa Tilløb
skal her kun nævnes Grændsefl. Podhorze.
Til Østersøen flyde Weichsel og Oder.
Weichsel har Tilløb fra det vestlige Gali-zien, hvis
Grændse det danner^ den mod-tager herfra Dunajec,
Wisloka og San,
hvis Tilløb finder Sted i selve Galizien, og endvidere
Bug. Til Oders Flodgebet
hører fornemlig Schlesien. Til Nordsøen flyder Elben
og Rhin. Elben udsprin^ ger i Bøhmen og modtager
med yderst ringe Undtagelser alle derfra kommende
Vandløb, af hvilke Moldau er det betyde-ligste. Rhinen
berører kun paa en kort Strækning den vestligste
Grændse mod Schweiz. Antallet af Søer er meget
be-tydeligt. Foruden den alt nævnte Bodensø skal
her kun omtales Garda Søen, der danner Grændsen mod
Lombardiet og med sin nordligste Deel hører til Tyrol;
Platten-^ Neusiedlersøen i Ungarn, hin den største
t Kejserstaten; Søerne i Trauns Flodgebet i Øvre
Østerrig og Salzburg; Klagenfurt og Ossiach Søerne i
Kårnthen; Zirknitzer Søen i Krain. - Efter at have
givet denne sammentrængte Oversigt over det Øster^
rigske Monarkies Størrelse, Sammensætning og ydre
Konfiguration, henvises med Hensyn til saavel den
fysiske som den aandelige Kultur til Beskrivelsen af
de enkelte Kronlande. Af
de herhenhørend... Oplysninger skal dog paa
dette Sted endnu meddeles en samlet Over-sigt over
Forholdet mellem de forskjellige R^ligionsbekjendelser
og om Styrken af Nationaliteterne. Den sidste er kun
en af den officielle Statistik fremsat Beregning,
og sandsynligvis er Antallet af jydske for stort og
Antallet af Magyarer for ringe.
58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
