Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øfierrig.
915
gerrig.
^ere. Den totale Befolkning lever i
874 Stæder, 2,202 Flekker, 65,328 Lands-
byer, foruden enkelte Huse og Gaarde. - Ester
langvarige og ofte meget farlige Stri-digheder
synes Øster^ig nu definitivt at være indtraadt i
de konstitutionelle Staters Række; men hvorvel
Organisationsprincip^ er ud-talt af Kejseren,
er det dog langtfra at være traadt i fuld
Virksomhed. Grundtanken er at danne en fælles
Repræsentation for alle Kronlande med et Rigsraad
ved Siden af de fra ældre Tid bestaaende særlige
Repræ-sentationer i de enkelte Lande. Under
Rigs-raadet skal ifølge Diplom af 20. Oktober
1860 og Patent af 26. Februar 1861 hen-høre
Lovgivningsvirksomheden i Sager, der an gaa Finants-
og Møntvæsen , Kredit, Seddelbanker, Post- og
Telegrafvæsen, Jern-baner, Værnepligten, Paalæg
af nye Skat-ter eller Forandring i de bestaaende,
Op-tagelse af nye Statslaan, Konvertering af
Statsgjælden , Salg eller Behæftelse af
Statsejendom, Fastsættelse af det aarlige
Budget og Revision af Statsregnskaberne. Under
1. Maj 1862 er desuden ^udkommen en Lov om
Ministeransvarlighed. Rigs-raadet bestaaer as
et Herrehus og et Re-præsentantkammer. .^ hint
indtræde de kejserlige Prindser, der have naaet
Myn-dighedsalderen , 62 arvelige Medlemmer, udvalgte
blandt den grnndbesiddende bøje Adel, Erkebiskopper
og Biskopper med svrstelig
Rang og 47 paa Livstid valgte Medlem-
mer. Repræsentantkammeret skal bestaa af 343 af
Kronlandenes særlige Repræsenta-tioner valgte
Medlemmer. Det er imidler-tid meget langtfra,
at de forskjellige Kron-lande alle have følt sig
tilfredsstillede ved denne Forfatning, navnlig har
Ungarn og indtil den nyeste Tid ogsaa Siebenburgen
vægret sig ved at sende Deputerede til Rigs-raadet,
og deelvise Udtrædelser have fundet Sted fra de Lande,
hvor den slaviske Be-folkning er overvejende. Kejseren
fører Re-geringen ved sine Ministerier, nemlig
Mini-steriet for det kejserlige Hus, der er for-bundet
med Udenrigsministeriet, Statsmi-nisteriet
(Repræsentationsanliggender, Kron-landenes
Regeringer , Kultus , Undervis-ningsvæsen,
videnskabelige ogKonstanstalter), Institsministeriet,
Finansministeriet, Mini-steriet for Handel og
offenlige Arbejder, hvor-med er forbuuden Marinens
Administration,
Politiministeriet og Krigsministeriet. Til
Ministeriet hører desuden tre Hofkauts-lere for
Ungarn, for Siebenburgen og for Kongerigerne
Dalmatien, Kroatien og Slavonien. Den indre
Forvaltning er bun^ den til de i det Foregaaende
anførte Kron-lande, af hvilke Galizien, Venetien
og Mi-litærgrændsen deles hvert i 2 og Ungarn i 5
Forvaltningsdistrikter; disses Underafde-linger ere
Kredse (i Ungarn og Kroatien-
Slavonien Comitater, i Venetien Provind^ fer), der
atter deles i Bezirker. ^ Spid-sen for Kronlandenes
Bestyrelse staa Stat-holdere, Guvernører, eller
Landspræsidenter. - Enhver i Kejserstaten lovlig
anerkjendt Kirke eller religiøst Samfund har Ret til
fælles offenlig Regionsøvelse, til selvstændig
Forvaltning af sine Anliggender, ttl at be-skyttes
og opretholdes i Besiddelsen og Ny-
delsen as de til Kultus-, Undervisnings- og
Velgjørenhedssormaal bestemte Anstalter, Stiftelser
og Fonds, men er sorøvrigt un-
derkastet de almindelige Statslove. Lovlig
anerkendte Religioner ere: den romersk katholske, den
uuerede og den ikke unerede græske, den unerede og
den ikke unerede armeniske, den protestantiske, den
reformeerte, den unitariske og den israelitiske. Den
ro-mersk katholske Kirkes Anliggender bleve orduede
ved et den 18de August 1855 med Pavestolen affluttet
Konkordat, der har gjort Gejstligheden næsten ganske
uafhængig af
Statsmagten. Den katholske Kirke i Øster-
rig deles i 14 Erkestifter med 58 Bispe-dømmer
og 3 Generalvikariater. Bispe-dømmerne deles i
Archipresbyterier og disse igjen i Dekanater, hvis
Underafdelinger ere Præstekald og Kapellanier. Den
unerede græske Kirke har 4 Erkebispedømmer med 7
Bispedømmer, der deles nedad i Archi-diakonater,
Dekanater og Præstekald. De ikke unerede Grækere
staa under en Patriark-Erkebiskop og Metropolit med
et Konsisto-rinm; under denne staa 10 Biskopper, og
under disse igjen Protopresbyterer (Erke-præster) ,
hvis Virksomhedskreds deles i Præstekald. De uuerede
Armeniere staa under en Erkebiskop, de ikke unerede
under en
Katholikos. .^ Spidsen sor de evangeliske
Kirkeanliggender udeufor de ungarske Lande staaer
et protestantisk og et reformeert Kon-fistorium
i Wien med 5 protestantiske og 4 reformeerte
Superintendenturer, der deles i Seniorater og
disse igjen i Pastorater. Konsistorierne staa under
Kultusministeriet. .^ de ungarske Lande bestaaer
4 Superin-tendenturer as hver af de to evangeliske
Konfessioner, ligeledes med Seniorater og Pastorater
som Underafdelinger. En lig-nende Forfatning finder
Sted i Sieben.^ borgen. Jødernes Kirkeanliggender
ledes af Rabbinere, der vælges af Menighederne. -
Østerrigs Finantsvæsen befinder sig i en overordenlig
mislig Forfatning. ^ de ti
Aar fra 1848 til 1857 udgjorde det totale
Deficit omtrent 845 Mill. Rdlr., eller 841/2
Mill. Rdlr. aarlig og i de 6 Aar 1858 til 1863 (for
det sidste ester Budget-anflaget) tilsammen omtr. 542
Mill. Rdlr. eller ^ 90 Mill. Rdlr. aarl. Ved Slutnin-
geu af Syvaarskrigen 1763 angives Stats-
gjælden til omtr. 130 Mill. Rdr., og den
var ved Begyndelsen af den franske Revo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
