Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Østerrig, Øvre, ell. Ø. ovenfor Enns - Østersund - Østersøen, se Europa I. S. 732 - Østerø, se Færøerne - Østhammar, se Øregrund - Øxnebjerg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Østersund.
919
Øxne^erg.
meel. .^ Udenrigsfarten indgik s. A. 42 Skibe
af 668 K. Lst. med Ladning .^g 317 Skibe af 13,2131/2
K. Lst. i Ballast, og der udgik 322 Skibe af 10,500
K. Lst. med Ladning og 25 Skibe af 3,388 K. Lst. i
Ballast. Ved Aarets
Udgang var ved Toldstedet hjemmehørende
101 Fartøjer af 8,418 K. Lst., hvoraf 18 meo
1,2751/2 K. Lst. mellem 50 og 100 K. Lst., 34
af 4,9^8 K. Lst mellem 100 og 200 K. Lst. og 6 af
1,3511/2 K. Lst. over 200 K. Lst. - Ø. fik Kjøhstadret
1735. Indtil 1839 valgte Byen Storthingsmand
i Forening med Kragerø, men har nu siu egen
Repræsentant.
Østersund, 1) Lån i Sverrig, ogsaa kaldet
Jamtlands Lan, indbefatter Land-skaberne Jamtland og
Herjeå^alen, og om-gives af Norge og Lånene Hernøsand,
Gefle-
borg og Fa1u. 903^ [_]M., hvoraf 107,1 [_]M. Søplan,
me.^ 61,218 I. (1860), hvoraf
kun 1,496 Bybefolkning. Lånet er bjerg-fuldt, .^g
navnlig dets sydligste Deel, Her-jeådalen, indeholder
Sverigs vildeste Bjerg-egne. Paa Fjeldryggen
langs Rigsgrænd-sen ligge flere høje bjergtoppe,
hvorthlandt
Rutefteld og Syltoppen^(5,500 F.); af Bjer-
gene inde t Landet er Areskutan c. 5,000
F. højt. Lånets Vanddrag indeholde en over-ordenlig
Mængde, tildeels temmelig store Søer. Disse Vanddrag
ere fra N. mod S.: Vassdalens eller ^Str^ms Vanddrag,
der har Afløb til Angermanelven. Judals Vanddrag,
hvis Hovedløh kommer fra Norge, gjennemløber Søerne
Torron, Jufuln og
^alln, hvilken sidste optager Afløbet fra
Anjensøen; Afløbet fra Kalln optager Undera^erselv
og flyder ud i Storsjon, der tillige modtager Tilløb
fra en stor Mængde mindre Søer; Storsyns Afløb, som
paa Kaartene benævnes Judals Elv, men som forøvrigt
har talrige lokale Navne, optager i sit Løb fra
v. S. Afløbene fra talrige Søer og falder i den
Bottniske
Bug^ N. f. Suudsvall. L^ungan og Ljus-
ue Elven falde ligeledes i den Bottniske
Bugt. Jordbunden i Herjeådalen er af maa-delig
Beskaffenhed, hvorimod der i Jamt-land findes store
Strækninger, der ere vel
skikkede til Opdyrkning. Især udmærke dette Landskabs
store Myrstrækninger sig ved en Jordbund, der ved
fornøden Udgravning afgiver særdeles frngtbart Ager-
og Græs-land. Klintaet er i det Hele strengt som
Følge af Landets nordlige Beliggenhed (oven-for 62°
n. Br.) og hele Bjergnatur. ^ Dog er Kornprodnktionen
(Byg, Blandkorn, Ær-ter, Rug og Havre) og
Kartoffelavlen til-strækkelig til Befolkningens
Behov og kan betydelig udvides. Kvægavlen er af stor
Vigtighed, men staaer ikke destomindre tem-melig
lavt. Antallet af Husdyr i 1860 an-
gives til 11,887 Heste, 41,129 Stkr.Horn^ kvæg,
91,407 Faar og Geder og 5,021
Svin, hvorimod det i 1855 udgjorde 9,000
Heste, 38,700 Stkr. Hornkvæg, 54,000 Faar, 38,000
Geder og 4,000 Svin. Lånet har
uteget udstrakte Skove, der dog først i de senere
Aar have givet et betydettgt Udbytte,
og hvis Drift beskæftiger et stort Antal af
Befolkningen. Bjergværksdriften er i det
Hele ikke af stort Omfang. ^ 1860 befkæf^
tigede et Kobberværk 165 Arbejdere ; 2 Jern-værker
78 Arbejdere; 4 Jernmanufaktur-værker 68 Arbejdere
og en Sølvgrube 8 Arbejdere. Egenlig Judustri sinder
kun Sted i ringe Grad; svm Hnsflid drives Væveri
og Tilvirkning af Jern - og Staal^ arbejder, der
ofte udmærke sig ved deres Godhed. - Lånet deles i
administrativ Henseende i 3 Fogderier og i judiciel
Henseende i 2 Domsagor. ^ gejstlig Hen-seende hører
det til Hernøsand Stift, og omfatter 2 Provstier med
17 Pastorater. 2) Hvst. i Lån af s. N., ligger ved
Stor^ sjons østre Strand , 63 M. N. N. V. f.
Stokholm. 1,571 I. (1861) mod 480 .^.
(1844). De offenlige Bygninger ere
Lands-høvdingsresidentsen, Kirken, Elementarsko-len,
Lånssængslet og Lånslazarettet. De ere alle fmukke
Bygninger af temmelig ny
Oprindelse.
Østersøen, se Europa 1. S. 732.
Østerø, se Færøerne. Østhammar, se
Øregrund. Øxnebjerg, en Bakke i Danmark, 1/2 M.
Ø. s. Assens i Fyen. Slag 1535.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
