Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Dattor af Kelil Flainef, ved Navn And ellt*r Umi. blev
gift med Olaf den Hvide, en liærkonge fra Norge, som i
Vesterviking havde bemægtiget sig Dublin, og der opkastet
sig (il Konge; deres Son Thorsteen den liode indtog siden
tilligemed Sigurd Jarl den Mægtige en stor Deel af
Skotland. Olaf den Hvide faldt i et Slag paa Irland. Dette
maa efter de nordiske Efterretninger være skeet endnu for
81)0l. Den Samfærsel, der saaledes tidlig fandt Sted
imellem Norge og Irland, maatte især vedligeholdes ved
Norges Forbindelse med Orketioerne og Syderoerne, og begge
Folk maatte atter ved flere Lejligheder komme i nær
Be-rorelse med de Danske formedelst disses Yikingetoge til
Northumberland og Bretland (Wales). Paa Irland bleve
de nordiske Folk, uden Tvivl nærmest Nordmændene2,
be-kjendte under Navnet Ostmanncr eller O.-tmænd
(Aust-menn), ligesom vi allerede have seet at Irlænderne som
Modsætning heraf i Norden kaldtes Vestmænd.
De irske Efterretninger om Ostmannernes Ankomst til
deres O begynde allerede ved Aar 79.’). De nordiske Navne
i disse Beretninger kunne temmelig let gjenkjendes som
saadanne. Under Kong Ni«Il III. (Aar 838 eller 836) kom
Turgesius fra Norge med en betydelig Flaade, og satte
sig fast i Landet3. Efter Turgesii Dod ankom tre Brodre,
ved Navn Amelanus eller Amelavus, Cyrakus eller
Sita-racus og Iinorus eller Ivarus, ogsaa fra Norge, hvilke
ligeledes, under Paaskud af at ville handle, satte sig fast i
Landet, og anlagde eller udvidede Stæderne Waterford,
Dublin og Limerik4. Man gjenkjender her let de nordiske
Navne Olaf (Olafr, i sin irske Form Amhlaoibh), Sigtryg
(Sigt/ygg/j og Ivar, hvilke kun ved Skribenternes
Ukyn-dighed ere bievne fordrejede. Ved Turgesius have nogle
tænkt paa det nordiske Thorkel (saa at man for Turgesius
1) Olafss. Tryggvas. Kap. 122. Eyrbyggjas. Kap. 6. —• 2) jvfr. Siiluns
Danm. Hist. 2 D. S. 37. — 3) Ma-Genghegan Histoire »1c l’Irlande, T. I,
S. 380. O’Hallnran History of Irol. T. 2, S. 158. — 4) Ma-GcngJif’ran. anf.
St. S. 387. O’Halloran, anf. ISt. S. 178.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
