Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 IVORRROERIMKS lif’.KJ. MKD DKiV PYRENÆI8KB HALVOE.
I
hordes Ding gewesen, averst is nun bi de Reisen unser
Tidt nicht tho achten noch tho reken”.
Foruden disse historisk kjendte Valfarter til
Compostella, omtales fra 13de til 15de Aarhundrede jævnligen
fromme Lofter om Valfarter derhen i Almindelighed. En
Gildeskraae for Guds Legems Laug i Lolland af 1388
bestemte, at naar en Broder vilde reise til Rom, til St.
Jacob eller til det hellige Land (quicunqne limina
sanc-torum Pet/i et Pauli sive Jacobi vel ultra mare visit ure
voluerit), skulde hver af de (ivrige hjelpe ham med en
Skilling Sterling1. Gildeskraaen for St. Gjertruds Gilde
i Ribe paalagde enhver af Brodrene at komme den, der
vilde vandre til Rom eller til St. Jacob, til Hjelp med 5
Skilling lybsk. Ved den lange og farefulde Reise til et
saa fjernt Sted, er det for (ivrigt begribeligt, at
Vedkommende paa forskjellige Maader sogte at undgaae deres
Lofters bogstavelige Opfyldelse ved een eller anden
Substitution, som heller ingen Vanskelighed havde, naar
Omstændighederne ellers talte derfor. Ved et Pavebrev af
1224 til Bispen af Roeskilde blev det saaledes tilladt, at,
forandre Lofter om Valfart til St. Jacob til Lofter om
Valfart til det hellige Land2. Hoie og fornemme
Personer sendte undertiden andre i deres Sted; saaledes sendte
Christian den Anden engang, ifolge et Lofte gjort i
Havsnod, itet Skib peregrinationviis til Compostel”, hvilket Skib
blev optaget af engelske Kapere, hvorover Kongen 1515
forte Klage3. Endelig, for at beholde Pengene i Landet
forklarede Kirkens Foresatte stundom egenmægtigen
Lofter og O (fere til St. Jacob og andre fremmede Helgene,
om disses Altere i een eller anden indenlandsk Kirke4.
1) Suhms n. Hist. XIV. S. 220. 549. — 2) Suhm IX. S. 477. — 3)
Hvit-feld II. S. 1107. — 4) Suhm XIII. S. 115. jfr. XI. S. 721. Formedelst
Ly-beks Nærhed, og da mange danske Pilegrime kunne formodes med
lybek-skc Skibe af være seilcdc til Spanien, fortjener ogsaa at eftersees, hvad
der om Lybekkernes Valfarter til (’ompoatella i 14de og 15de
Aarhundrede er samlet i Jac. a Melle Conim. de itineribus Lubeccnsiiim sacris
p. 42-47.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>