Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Korstogene og Valfarterne til det hellige Land begyndte,
var derfor den vestlige I ei herhen, allerede fra gammel
Tid af. Nordboerne bekjendt; og disse beseilede da dette
Hav meer end 500 Aar tidligere end de nordeuropæiske Folk.
som senere, for en Deel, Ideve Verdenshandelens Herrer1.
Mærkeligt vilde det ellers være, om Nordmændene
sildigere end Skandinaviens ovrige Beboere skulde have
forsogt denne Fart. Ved at omtale en fornem Nordmand
Skofte ()gmundsens Fart omtrent Aar 1102 gjennem
Strædet til Rom, hvor ban dode, tilfdier Snorre, at han har
været ttfyrstrNor?)manna" som gik igjennem Strædet, hvorfor
hans Reise blev vidt og bredt beromt og vide spurgt”2.
Forstaaes nu her ved Nordmenn egentlige Norske, soin
vel er rimeligst, da lindes bos Snorre rigtig nok ingen af
dette Folk nævnt, som for Skofte har gaaet denne Vei;
tbi Olaf den Hellige blev just da ban ventede paa Vind
for gjennem Strædet at gaae til Jerusalem, ved en Drdm
hindret derfra, og Harald Haardraade, som krigede i
Middelhavet og paa de afrikanske Kyster, kom egentlig fra
Myl degaard, hvor han tjente ved den græske Keisers Hof.
Folges altsaa bogstaveSigen Snorres Fortælling, kan ingen
Norske have deeltaget i de Tog, vi fur denne Tid finde
nordiske Vikinger at have gjort gjennem Strædet. Men
da det ikke let kan antages, at et saa uforfærdet og
soe-vant Folk, hvis Mod og Rovgjerrighed de franske og
brittiske Kyster i Ode og 10de Aarhundrede saa ofte maatte
fole, skulde have skyet en Fart, som de ovrige Nordboer
mindre paalidelig fransk Kilde (.Dndo af S* Qventin), fordi de italienske
Mindesmærker intet have derom og fordi det af diplomatiske Grunde kan
godt-gjores, at Luna endnu blomstrede i Midten af det lide Aarhundrede; den
sidste Indvending afbevises i Mullers Sagabibliothek II. S. 470. Petersen
bemærker (gi. nord. Geogr. I. S. 46 at vore nordiske Kilder synes at tænke
sig Toget til Luna skcet tillands, skjondt dette unægteligeu har mindre
Sandsynlighed end et Soetog.
li For det 15de Aarhundrede vides ikke med Vished, at Hanseatiske
Skibe have passeret Strædet ved Gibraltar; Sartorius Geseh. d. hanseat.
Bundes (1ste Udg.) I. S. 80. 248. Endnu i samme Aarhundrede saacs det
engelske Flag sjelden i Middelhavet. — 2) ilmskr. 111. S. C24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
