Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Paa denne Maade er Grenlands Udstrækning saa
temmelig bestemt. Skrivemaaden af Navnet^har været
for-skjellig; man har skrevet Grenland, Grænland, ja endog
Grønland. Denne sidste Maade er dog den mindst
almindelige ; thi den forekommer blot paa eet Sted i den
rode Bog, og i hiint Diplom af 1318, hvorimod man
oftest finder Grenland, Grænland eller af Skjodesloshed
Greland, Græland, og det, uagtet der paa samme Sted
kan staae Ord som bo (bær — norsk bor — en Gaard).
Dette tyder maaskee paa en anden Etymologi end
Ordet grænn (gron); muligt grénitré, Grantræ, hvilket
bestyrkes ved at man undertiden finder Grenmork (qu.
Grénimdrk, Granskov) istedenfor Grenland. Man gjorde
derfor maaskee rettest i at skrive Gr K:\LAi\n, Ilaraldr
Grensid o. s. v. Hvis Skrivemaaden Grønland ellers er
den rette, kunde den være os Niiglen til de feilagtige
Forestillinger, man undertiden har gjort sig om det
amerikanske Gronlands fordums Frugtbarhed, thi man har da
forvexlet dette med hiint, som til alle Tider har været en
af Norges fortrinligste Egne1.
Grenlands Indbyggere, eller Grknar (maaskee Grenn),
som de kaldtes, gave ogsaa hele Fylket Navn.
Grkna-fylki eller Grrnlandsfylki indbefattede nemlig
foruden det egentlige Grenland ogsaa Thelemarken, Hafund,
Bamble, Nummedal og rimeligviis Sigdals Hovedsogn,
altsaa det samme som Skiens Syssel (Skiftusysla) eller
Lagdomme. Grenland, Hafund og Bamble tilhorte Oslo Stilt
og maaskee Borgarthings Lagdomme, hvorimod kun den
sydlige Deel af Thelemarken, eller Hvideso, Nissedal, Moland og
JMo Prestegjælde, samt Tvredals Sogn, laae under Oslo. Re-
1) Maaskee man da paa denne Maade ogsaa kunde forstaae, hvad der
piges i Tillægget til den ældre Gulethingslov: J>at cigu Vi’kverir at gera:
sex tigu tvitugsessna, ok grona skip liri”, saaledes at Grcnernes
(Grenlændernes) Skibe skulde være foran. Ligeledes vilde da Benævnelsen
„Græn-mork” danne en passende Modsætning til Fylkets anden Hoveddcel
pe/a-mork, d. e. den jordfrosne Skov. At Udtalen i senere Tid lu r været „Gren”,
scea tydelig af Ovenanførte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
