Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Halvoer hestaaende, Kyststrækning, bliver det netop
analogt, at kalde Grena- eller Grenlands-fylkes
Kyststrækning Gren/nor. Vestmar maatte da udgjore den udskaarne
Kyst omtrent fra Tonsberg til Skiensfjorden, og Grenmar
Kysten fra Skiensfjorden, rnndtom Sldtlones (nu
Slottenæs eller Langesund) til Christiansands Stift. Saaledes
bliver det rimeligt, hvad der i Olaf den Helliges Saga
fortælles, at Nesjar eller de 3 sydvestligste Halvoer i
Vestfold eller Vestmar x, fornemmelig Brunlaugnæsset, siges at
ligge vid Grenmar2, og ostenfor samme, siden Svend Jarl,
der kom vestenfra, forst anlob Grenmar, forend han traf
Kong Olaf, og at Baglerne efter Inge Baardssons Saga (i
Fornm. S., B. 9. S. 100) saae fra Nesje Skibe seilende
ve-sfenfra Grenmar. Thorstein Tjaldstæding, der fra
Thelemarken flyttede til Island, gik fil Soes fra Grenmar, og endnu
ere de eneste Sohavne, hvortil Thelemarkens Beboere
soge, beliggende ved og omkring Skiensfjorden. I det
forhen omtalte Sted af Hakons, Guttorms og Inges Saga,
Cap. 17, fortælles, at Birkebenerne paa deres Seilads
(istenfra, efterat være dragne forbi Nesje , lagde ind ude i
Marfjorden, og trak sig derpaa tilbage til Stafern (Staværn
eller Fredcriksværn), Da dette Sted ligger qstligst paa
Brunlaugsnæsset, som lige indtil Skiensfjorden har en næ>
sten jcvn Kyst, uden at frembyde nogen Bugt, endsige
1) Almindeligviis pierer man ved Nesje blot at forstaae
Brunlaugsnæs-set, men man maa dog vist ogsaa regne noget af Thjfilling og Sandeherred
dertil. I hiint ovenfor omtalte tiinsbergskc Diplom nævnes Nesjar liggende
i Skirissal; i Peder Claussons Oversættelse af Inge Baardsons Saga nævnes
ogsaa Fissle eller Pissle paa Nesje; dette kan ei være andet end Pinsle
(fordum Pintlar, ogsaa Pintslar) i Sandeherred, Ostenfor den saakaldte
Midfjord, der lober ind mellem Sandefjord og Tonsbergfjord, kan derimod
Nesje ikke have strakt sig, thi i Hakons, Guttorms og Inges Saga Cap. 17
fortælles, at Birkebenerne, seilende ostenfra, kom forbi Tunuaskage
(Tona-borg Tcinde, et Forbjerg mellem Midfjord og Tiinsbergfjord); og derpaa til
Nesje- Eii Bestyrkelse paa at Vestmar maa siiges i disse Egne, er og det
her saa ofte i Sammensætninger forekommende „Mar”, f Ex. Marum
(Mar-heimar) i Sandehened; lUarcy i samme Sogn efter den rode Bog. — 2) Dot
er at mærke, at nogle Codices kalde Stedet Grenjar, men Grenmar er dog
almindeligst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
