Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mindste besidde det saa længe indtil Fjenden naaede dem
og fratog dem det. Overvundne fandt de sig i den
skrækkeligste Undertrykkelse, og lede de grusomste Pinsler med
Standhaftighed, som den vilde Indianer; som Sejerherrer
behandlede de de Værgelose med det frygteligste Raseri.
De skalperede de faldne Fjender; de bandt Fangerne til
en Pæl, trak dem Indvoldene ud af Livet, og snoede dem
om denne. Forst naar Mordlysten havde sat sig, vendte
den oprindelige Godmodighed tilbage, og de da overblevne
Fjender bleve behandlede med Mildhed.
Disse Træk udviklede sig hos Folket, de vare dem
ikke naturlige. Oprindelig vare de godgjeirende, gjæstfri,
ydmyge og lydige, Fjender af Plyndring; de elskede
Agerdyrkning og Kvægavl, dreve Handel ved Soen og
Bjergværkerne i Bjergegnene, bearbejdede Metallerne, vævede
Lærred, bryggede Mjod, plantede Frugttræer, og sang.
Hine Træk vilde derfor næppe have udviklet sig, naar de
havde faaet Lov til at leve og nyde Livet i Fred. Men
fra Karl den Store af indtil deres Undertvingelse
lijem-sogtes de af uforsonlige Fjender, Franker og Sakser, som
faldt ind i deres Lande, rovede deres Rigdomme, gjorde
dem selv til Trælle, eller udryddede dem ganske i hele
Landskaber, og paatvang dem en fremmed Religion. Deres
Kamp blev saaledes til en Kamp for Arne, Liv og Guder;
Hævnen og Listen vaagnede; jo svagere de vare, desto
grusommere maatte de blive; jo mere de elskede et roligt
Liv, desto mere maatte de geraade i Raseri, naar det
forstyrredes, og havde de forst engang faaet Smag paa
kosteligt Bytte, saa var der ingen Grændse mere for
Gjer-righeden
A. Vendernes Gudelære bestaaer, saavidt man kjender
den, kun i Brudstykker. Folket har ikke efterladt nogen
1) Allgemeine Welthistorie, 51 Th. S. 221 fgg. Anton Erste Linien
eine* Verauches uber iler altert Slaven I Irs prim g etc. J Th. S. 30 f’gg. jf.
2 Th S. 48 fgg. Sclireiter Beitrågc zur Gesch. der alten Wenden.
Do-brousky Slavin. Suhm om Slavernes Herkomet og ældste Sæde i lians
Saml. Skr. l«de D. e. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
