Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
endnu findes mange Lævninger hos de slaviske Folk1.
Hvorledes Hostfesten, efter Saxe, helligholdtes i Arkona, er
forhen anfort.
Da Krigen ogsaa betragtedes som en hellig Gjerning,
saa havde Folket et til Guderne viet Banner. Saxe
fortæller, at Rugierne ærede deres Stanitia, der udmærkede
sig ved sin Storrelse og Farve, næsten ligesaa hojt, som
Guderne selv2. Ordet er det slaviske staniz eller stanice,
Hærfane eller Hærtegn3. Endnu mærkeligere for os
Danske er den vendiske Zirnitra, et Metalbillede forestillende
en Drage med Kvindehoveder og bevæbnede
Menneskearme, hvilket sattes paa Fanestangen; dette Billede staaer
nemlig endnu som den vendiske Lindorm i det danske
Vaaben4.
Men ikke blot krigersk Færd, ogsaa Livets helligste
Forbindelser vare religiose. Ikke blot Forbindelsen
imellem Mand og Kvinde maatte helliges ved Gudernes
Velsignelse, ogsaa Venskabet imellem Mand og Mand,
imellem Kvinde og Kvinde. En Lævning deraf finder man
endnu hos Morlakkerne, som have en egen religios
Velsignelsesformel for Venskab; de saaledes i Liv og Dod
Forbundne kaldes Probatini, Medbrodre6. Nordboernes
Fostbroderlag, ligeledes indviet ved en hojtidelig Ceremoni,
hvorved de Forbundnes Blod forenedes i den fælles
Moderjord, er en lignende Skik, som viser, hvorledes det
religiose Element udbredte sig i gjennem alle Livets Grene,
og gav dem alle Friskhed og Varme.
6. Ogsaa den politiske Forfatning udviklede sig af
den religiose. Præst, Dommer og Regent vare fra
aller-forst af forenede i een Person; da Dommer og Regent
bleve en særegen Person, vedblev han ikke desmindre at
være afhængig af hiin; det forste Kongevalg bestemtes hos
Rugerne af Overpræsten. Præsten talede med Guden, og
1) Anton, 1 Th. S. 69-78. 2 Th. S. 65-68. 116. — 2) Saxo, lib. 14, S. 322.
— 3; Anton, l Th. S. 88-89. — 4) Allgcm. Wclthist. 51 Th. S. 265. Iuge-
mauii, S. 27-28. — 5) Dobrowsky Slavin, S. 108.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
