Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vist, at Angelsaxerne ved deres Indvandring i
Storbritannien for en stor Deel (foruden de egentlige Saxer) bestode
af Angler fra Sonder-Jylland 1 og Juter fra Norre-Jylland.
Dog kaldes begge disse Folk Germaner af Beda (Hist.
eccl. I. 15^, Iigesaavelsom Saxerne, i det han forsaavidt
folger Taeitus’s ovenmeldte ethnographiske Inddeling,
hvilken han og anvender geographisk ved at opregne de Lande,
som ligge Storbritannien nærmest, hvor han aldeles ikke
nævner Danmark, men derimod Germanien. Dog er det
uden Tvivl Danerne eller de Danske, som kaldes at ham
paa et andet Sted (Hist. eccl. V. 9) Danai, og regnes
ligesom Saxer, Angler og Fresoner (eller Friser) til
Germaniens Folk.
Jyderne bemægtigede sig især Kent2, og Hengest,
deres Anforer, skal og ved sin Son Oirik, Orrik eller Orik,
egentlig Oirik, Eirik eller Erik, kaldet Esc, have
undertvunget Northumberland midt i det 5te Aarhundrede; men
en 113’ nordisk Erobrerhær, som siges at have bestaaet af
Angler, indtog Landet et Hundrede Aar derefter, og
stiftede der forst eet, og siden tvende Kongeriger (Bernicia
og Deira). De have der allerede forefundet nordiske
Indbyggere og Tungemaal, i det mindste melde vore Sagaer
at de have især hersket i Northumberland fra umindelige
delalderens Forfattere Scythia inferior, hvilken Inddeling da selv de Nor-,
diske fulgte. De oversatte og hiint græsk-romerske IVavn ved SvipjoS’, men
gave det cn dobbelt Betydning, idet de kaldte de Gamles Scythien det
storre, men Sverrig det mindre. Sammesteds siges, at 5 Folkesprog
(gen-tium linguce) tales i Britannien: Anglorum videlicet, Britonum, Scotorum,
Pietorum et Latinorum; (sit eget Modersmaal, det Angelsaxiske, sætter
Beda her i Spidsen). Saaledes siger og den samme Forfatter (1. c. III. 6)
om Kong Osvald, vor Offas ældre Brodér: Benique omnes nationes et
pro-vincias Britanniæ, quæ in quatuor linguas, id est: Britonum, Pictorum,
Scottorum et Anglorum divisæ sunt, in ditione accepit.
1) Hele Sonder-Jylland kaldtes vel i sin Tid Angeln; Angelsaxen
Elliel-vard, som skrev omtrent Aar 980, siger at dets Hovedstad kaldtes Haithahy
af de Danske, men Slesvic af Saxerne. — 2) De Jutorum origine sunt
Cantuarii o. s. v. (Beda 1. c. I, 15). Jyderne indtoge ogsaa Oen VVight,
samt en Deel af Vestsaxen, hvor de endog i Bedas Tid vedligeholdt deres
gamle Folkenavu (usque hodie Jutorum natiu nominatur). Hermed stemmer
øg C’Uron. S(ix* med disse Ord: „Af Joturn cotnon Cantvare end / ihtvarQ."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
