Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edelbert, Konge af Kent, antog allerede
Christen-dominen i Aaret 597. Han dode 016, og efterlod Riget
(il sin Son Eadbald (ogsaa kaldet Aedbald, Audabald,
Adalvald, Æthelbald o. s. v.), som ikke havde villet lade
sig dobe, men var da en saa ivrig Hedning, at han, strax
efter sin Faders Dod, giftede sig med hans Enke
(maaskee hans forhenværende Medhustru). Omtrent et Aar
derefter (617) blev han dog, ved et af en Missionair
opdigtet Mirakel1, omvendt til Christendommen, og tillige
bevæget til at forskyde sin Dronning eller Frille, men skal
ellers have været gift med Emma, en frankisk Prindsesse 2.
af dc ældste angelsaxiske Navne ere sammensatte af to forsk jellige,
saa-ledcs at et Egennavn er knyttet til et Tilnavn, som ofte forkynder
fyrstelig Herkomst eller Magt; saaledes troe vi f. Ex. at red er det ældste
Nordiske rrirfr (jfr. de philologiske Noter), men vold, hald det Oldnordiske
valdr, som begge betyde eller antyde en Hersker; Mandsnavnet Valdi
bruges endnu i Island. Ermen-red eller Erinc-red vildo da omtrent betegne
det saminc som Prinds Ermiu eller Erinc. Erineu er vel det samme som
det Gerinaniske Armin, siden Irmin, Ermen o. s. v., og saaledes bliver det
særdeles mærkeligt for os, at J. Grimm (i Afhandlingen om Irmenstrasse und
Irmensaule, Wien 1815, især S. 39-41, samt hans Deutsche Mythologie 1835,
pag. 208-211, 216) beviser, at Navnene Irmin, lrming, Erming (i England),
Ermen, Euring, Iring, Irinch, Eiring, Eirik, Erich, Erik (eller Erinc) ere
det samme, eller tit saaledes samincnsineltcdc. Det selvsamme udvikles
og af von der Hagen i Afhandlingen Irmin (Bresl. 1817. S. 21-38). Det
bemærkes og der, at Eckhardt allerede havde antaget Navnene Irmin eller
Ermen (Eormen o. s. v.) for det samme som Erich o. s. v. i hans Skrift: de
usu et præ9tantia studii etymologici, Cap. 4 og paa flere Steder. Saaledes
indsee vi af Ermeured og Erincred endog kan antages for det selvsamme
Navn. Ellers omgjorde de brittiske Krouikeskrivere det da i Norden brugte
Erik, Oirik til Ork, Hiring, Eohric og paa flere fra det oprindelige
nordiske Navn meget afvigende Maader.
1) Dette troe vi at kunne sige med Hensyn til Bedas egen Beretning:
at Erkebiskop Laurentius viste Kong Eadbald paa sin Krop Sporene af de
Slag, hvilke Apostelen I’etrus om Natten (for Kongens Skyld) havde tilfoict
ham (retecto vestimento, quantis esset laceratus verberibus ostendit).
Ingram paastaacr dog i Anin. til Chron. saxouicum p. 31, at Kronikcus
normanniske Interpolatorer have forvansket Bedas Fortælling, ved at forvandle
et Syn eller en Drc’im til en virkelig Begivenhed. Kong Eadbald selv siger,
at han og selv er bleven omvendt af Laurentius ved saadanne Tegn (signi*
ct plagis in seipso pro me passis ac ostensis) i et Diplom af Aaret 618 (ved
Siniths Beda pag. 6!)4); men dettes Ægthed forekommer os noget
mistænkelig. — 2) Naar denne Formæling skete, vides ikke; mulig har Eadbalds
christne Fader friet for ham til hende, og hun seuerc i nogen Tid været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
