Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den Gode, i Folge det med Hardcknud sluttede Forlig med
sit Fædrenerige Norge tillige forbandt Danmark, besluttede
han til dettes Beskyttelse mod Vender, Kurer og andre
Ostervegsmænd , at indsætte en Hovding; han gjorde da,
uagtet Einar Thambcskjælvers Advarsel, Svend Ulfscn
»Iler Estridsen til Jarl over Danmark, men maatte snart
sande Einars Ord, og selv begive sig til Danmark for at
beholde Riget under sit Herredomme. Han drog med en
Tlær og Flaade til Danmark (1043), og foretog det forhen
nævnte Tog, ved hvilket Jomsborg blev indtaget og brændt.
Paa Tilbagevejen holdt han ved Re eller Rygen et
Soslag med adskillige Vikingeskibe, og besluttede nu at
tilbringe Vinteren i Danmark. Paa denne Tid, maaskee
ved een af de nysnævnte Lejligheder, var den vendiske
Fyrste Ratibor falden i en Kamp mod de Danske. Han
efterlod sig otte Son ner, der besluttede at hævne hans
Dod. De rustede sig, og samlede en utallig Hær af
Vender. Magnus fik Underretning derom, samlede ligeledes
sin Magt, og fik Hjælp af sin Svoger den saxiske Hertug
Ordulf (hos Snorre Otto af Brunsvig). De Norske
ytrede vel nogen Misfornøjelse, fordi de skulde udose
deres Blod for de trolose Danske; men Kongen
forestillede dem, at det var hans Pligt at beskytte dem, der
haa-bede paa hans Bistand og Hjælp. Venderne trængte frem
lige til Ribe, og hvor de kom frem, hærgede de, brændte og
skjændte og nedhug alt. Kong Magnus drog dem imode, men
da han var kommen paa Hlyrskogs- eller Lejrskovshede,
ved Skodborgaa, bragte de udsendte Spejdere ham
Efterretning, at Vendernes Hær var utallig. Hans egen Hærs
Ringhed imod den, som der siges, sex Gange saa store
Venderhær gjorde Kongen selv tvivlraadig; Høvdingerne
raadte for storste Delen fra Strid, thi det var
Dumdristighed og ikke Viisdom, sagde de, at vove sig imod en
uovervindelig Hær; men Ordulf var for Kampen, og Kon-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
