Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Medlemmer adspredte over hele Sjælland. Dejt var en
ny Jomsvikingestat, ordnet i Kristenheden. For at
odelægge Grundlaget til denne Forbindelse, gjorde Ven.
derne (1153) et Tog til Sjælland. De lagde deres Flaade
ved Ostkysten, og droge ind i Landet, for at overrumple
Roeskilde. Isteden for, som ellers, at hærge, droge de
nu stille frem, og stak ikke Ild paa Byerne, at Rogen
ikke skulde robe deres Ankomst. Ved Spejdere erfarede
de ogsaa, at Byen ingen Ufred anede, og at Kongen var
dragen derfra, men opholdt sig i Nærheden. Alt dette
bestyrkede dem i deres Forsæt, saa de med stærke Skridt
nærmede sig Byen; deres bedste Ryttere (ogsaa de forte
Rytteri med sig paa Flaaden) vare allerede komne til
Forstaden. Kong Svend, der seent var kommen tilbage fra
en Sammenkomst i Sundby med sine Medbejlere Knud
Magnussen og Valdemar, laae i en dyb Siivn, og fik forst
silde Efterretning om Fjenden. Imidlertid red en kjæk
Mand, ved Navn Radulf, Venderne imode; han var alene, og
red derfor stedse frem og tilbage, at han ikke skulde falde
i deres Hænder; men da han var tungt bevæbnet og ifort
sit fulde Harnisk, blev han dog snart indhentet af de
let-bevæbnede og ubepansrede vendiske Ryttere. For at
und-gaae dem, maatte han ride midt ind i den tykke Sæd,
hvor de ikke saa let kunde forfolge ham. De raabte ham
an, og spurgte hvem han var? En Kjobmand, svarede
han. De spurgte fremdeles, hvad han da handlede med?
Med Vaaben, svarede han; han byttede dem bort for Heste,
og paa den Maade var han ogsaa kommen til den Hest,
han nu red paa. Derefter spurgte de ham om Kongen
og lignende Omstændigheder, og han sagde dem omtrent
Sandheden, overbeviist om at de, i Ftilge deres Spejderes
Beretning, ikke vilde troe den. Paa denne Maade vedblev
j
han at udtrække Tiden, saa at de andre kongelige Ryttere
fik Lejlighed til, efterhaanden, som de vare raske og
3«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
