- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1838-1839 /
44

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

der var ligesaa varm, rask og heftig, som Valdemar var
kold, langsom og sindig, udbrod da i frimodige
Bebrejdelser. Hvi undres du, o Konge! sagde han, at vi tie?
Sorgen betager os Mælet ved at see dig forlade Ærens
Vej. Du er ikke mere Herren, men dine Undergivnes
lydige Tjener, og dem, hvis Raad du adlyder, er det
lige meget, om de fore til Ære eller til Skjændsel. Dette
er det andet Tog du har begyndt efter Sejeren over dine
Medbejlere, og du lader det fare med ligesaa megen
Vanære som det forste. Vi forsomme den belejlige Tid, og
ingen Nødvendighed undskylder vor Fejghed. Er det
saaledes du vil hævne dit Folks (nlelæggelse, under
saa-danne Forvarsler du vil begynde din Regjering? Vreden
malede sig i Kongens Blik, men han beherskede sig, og
svarede kun, at han havde mere end eet Vidnesbyrd om
sin Uforsagthed, og hidtil kunde Absalon ikke opstille nogen
Daad, der kunde sættes ved Siden af hans. Han ilede
derpaa til sit Skib, men Absalon raabte endnu efter ham,
at han ikke burde ilskes over gavnlige Paamindelser; det
var bedre at advares af en redelig Ven, end at bagvaskes
af en hemmelig Fjende. Næste Dag befalede Kongen at
lægge ud, men der opkom en saa stærk Storm, at hverken
Tov eller Anker vilde holde, selv ikke i Havnen; og dette
Uvejr holdt ved i fire Dage, saa at Flaaden adsplittedes,
og Kongens Vrede havde Tid til at kjoles. Dagen efter
at Stormen var sagtnet noget, saae han sine Venner, som
han hidtil slet ikke havde kunnet faae i Tale, staae
sammen paa Strandbrædden; han gik til dem, lod sine
Ledsagere blive tilbage, og gav sig i Enetale med dem.
Samtalen endte med Forsoning. Der var endnu Levnetsmidler
for tre Dage, og Overfarten var kort; man besluttede
derfor at fornye Toget, naar Aarerne kunde bruges, og
Absalon skulde iagttage det gunstige Ojeblik. Vejret
lagde sig mærkelig Natten derpaa, og. i Dagningen roede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18381839/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free