Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sætning, skjøndt han allerede af Kongen, der hærgede
Landsbyerne, havde faaet Befaling at vende tilbage; han
frelste Magnus, og lod, for at forsone den maaskee
fortørnede Konge, .en stor Deel Bytte af Kvæg og Fanger
ved sin Tilbagekomst drive foran sig. Nu overlagde
man paa ny, hvorledes man skulde komme ud af
Di-wenovv. Nogle foresloge, med Spader at grave
Udløbet dybere, men indsaae snart, at Havet vilde fylde
Kenden med Sand; andre meente, at man med Bjælker
og Løftestænger skulde see at faae Skibene over
Grundene, medens Rytteriet til Arbejdets Beskyttelse drog
frem paa begge Sider af Floden; der gjordes et Forsøg,
og det lykkedes virkelig sex smaae rygiske Skibe paa
denne Maade at komme ud, men de andre vare for svære.
De Danske gjentoge flere Gange med Iver Forsøget, men
det vilde ikke lykkes, hvorfor Kongen befalede at høre
op. Men nu blev Forlegenheden endnu større. Den
pommerske Fyrste Kasimir havde imidlertid lagt sig med en
Flaade af halvtredsindstyve Skibe i den Arm af Diwenow,
som gaaer forbi Kamin, og hans Broder Bugislav, der
havde sendt ham en Deel Skibe til Hjælp, lejrede sig
med sine Ryttere ved Julin. De Danske vare altsaa
indsluttede fra begge Sider. I denne Nød bleve Jyderne saa
modfaldne, at de omringede Absalon, udskjældte ham højt,
og tilskreve hans Dumdristighed al deres Ulykke.
Forhen, sagde de} benyttede Kongen sig af de viseste Mænds
Raad, nu fulgte man den første den bedste Daares;
derfor vare de nu indsluttede hist af en Flaade, her af en
Landhær, og der viste sig ingen Udvej. Man burde
derfor med forenede Kræfter trække nogle af Skibene over
Grundene, for i det mindste at frelse Kongen og
Høvdingerne, at dansk Navn og dansk Magt ikke ganske skulde
gaae tilgrunde. Absalon hørte paa disse Bebrejdelser
uden at skifte Stemme eller Aasyn, og bad kun sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
