Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
o" modtog med overordentlig Glæde den tilbagevendende
Flaade l.
Kong Valdemar havde vundet betydelige Fordele.
Rygen var allerede under hans Herredomme, og efter
pommerske Kilder afstodes ogsaa Circipanien til Jarmer,
der fik det som et dansk Leen; Hertug Henrik, der laa
i Fejde med Kejser Frederik Barbarossa, og hvis Magt
efterhaanden svækkedes, kunde ingen Indsigelse gjore.
Kun Pommern sogte endnu at gjore alvorlig Modstand.
Bugislav og hans Broder Kasimir underkastede sig
Kejseren, og blcve ophøjede til Hertuger over Venden (1181),
rigtignok, efter Kejserens Foregivende, kun for at tjene til
Bistand mod Hertug Henrik, men det var aabenbart, at
de alene attraaede deres egen Uafhængighed. Om
Vinteren gjordes Anstalter til paa ny at opføre Borgene ved
Swine. Valdemar, der frygtede, at Pommeranerne ligesaa
lidet nu, som for, vilde holde Freden, havde allerede ladet
sin Flaade samle sig i Gronsund (1182), da han fik
Efterretning , at Borgene ved Swiue allerede vare opforte.
Toget var da saa meget nødvendigere, men Kongen var
svag, og hans Nærværelse ansaaes for vigtig. Endelig
overgav han Befalingen til Knud og Absalon, og vendte
selv tilbage til Vordingborg. Modvind opholdt Flaaden
i Gronsund, Levnetsmidlerne mindskedes, og Jyderne
Meve derover oprorske. Da lod Knud Flaaden igjen
gaae fra hinanden, og sejlede til Vordingborg, for at
oppebie Udfaldet af Kongens Sygdom. Kong
Valdemars Dod hævede ganske Toget. Han havde holdt otte
og tyve Slag i hedenske Lande, og efterlod sin Son
en øvet Somagt, ypperlige Hærførere og en allerede
erobret betydelig Strækning af Venden, saa at Fuld-
1) Saxo, S. 3G1—362. Knyti. Kap. 126. Suhm, 7 D. S.
518—555. Estrups Absalon, S. 116.
1838-1839. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
