Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lian især gjorde Landgang paa adskillige Steder. Ved
Ostgotlands Kyster gik han i Land, og anstillede en stor
Offring til Odin; i Tillid til Oraklets Svar opbrændte ban
sin Flaade (da han formodentlig frygtede for at
Tilbagevejen gjennem Sundet vihle blive spærret for ham af de
Danske), landsatte sin hele Hær og drog med den i et
allevegne seierrigt Tog tilbage til Norge1. Det er
saaledes mueligt, at en af denne Hakon Jarls Krigere ved
den ovenmeldte Ledighed har tabt den omhandlede
Steen-ring, skjeuket ham af hans Herre som et helligt
Beskyttelsesmiddel mod Havets og Kampens Farer.
Endnu have vi et særdeles mærkeligt Brudstykke
tilbage af Digtet Vellekla, forfattet til denne Jarls Ære af
Islænderen Einar Skaaleglam. Deri prises Fyrstens Iver
for Hedningtroen, hvilken han ved sin Regjeringstiltrædelse
i Norge (Aar 978) af alle Kræfter sogte at fremme og
udbrede, — ved at opbygge og gjenreise
Helligdomsste-derne (ve) og de hellige Indhegninger (ve banda) for
Thors Mænd eller Dyrkere, hvorfor han og hans Rige
styrkedes og velsignedes ved Gudernes Kraft (ås-megin), som
fremkaldte skjont Veirlig, Jordens Frugtbarhed og Seier
i Krigen.
Indskriftens senere Halvpart synes og, for den
kyndige Grandsker, ved forste Oiekast at være tydelig nok,
— da den upaatvivlelig maa oversættes, som ovenanfiirt.
Meningen, som da frembyder sig, maa vi kortelig sojre at
forklare.
Udtrykket at Man, Manden eller Menneskene, som
tilsammen, især i de to fdrste Betydninger, efter bekjendte
Abbreviationsregler, hvorpaa baade oldnordiske og
angel-saxiske Membraner afgive adskillige Exempler, betegnes
ved Runen Y (eller ft, — Man, Mand, Menneske), —
1) Snorre Sturlasons Heimkringla (Kh. Udg.) 1. D. S. 218
o. f. Qvf. 203—204). Fornm S. 1. D. S. 129—132 (jvf. 91—92).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
