Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hint, Religion. Heraf ogsaa Gjerningsordet wili, at
gjure hellige Lofter (covere) wihian; Mæsogothisk
veilian, Angelsaxisk vigian, Oldnord. og Isl. vigia,
Dansk vie, Svensk viga o. s. v.
Mærkværdigst for os er dog især det oldtydske
Sub-stantiv wili, hvilket vi, f. Ex. af gamle Gloser, der ere
nedskrevne i det 8de Aarhundrede (mest optegnede af
ka-tholske Missionærer eller Præster, der da sogte at
omvende INordtydskerne) bestemt vide at have betegnet en
hedensk Helligdom eller Gudsdyrkelsessted (Flisernes vie)
altsaa aldeles svarende til det oldnordiske vi eller ve,
samt Angelsaxernes vig i denne Betydning, ligesom paa
den anden Side rimeligviis det oldtydske vi/iar (eller vehar)
til det oldpersiske Ord af selvsamme Klang og Betydning,
og de have da deres Sidestykke enten i vort Oldsprogs
obsolete vear, dog tilovers i norske Stedsnavne, eller,
som viharg, af det gamle tydske harg, haruc,
Angelsaxisk hearg, oldnordisk velwrgr, almindeligst liorgr,
havrgr, endnu i Sverrig harg, en almindelig Benævnelse
for de fordum hellige Klipper, Steensætninger eller Altere,
saavel blandt Tydskerne og Angelsaxerne, som blandt
Nordboerne1). Vore ældste Skrifter og Mindesmærker vise
’) 1 Arehæologia (Britanniea) Vol. XXV, 1834, S. 21 o. f.,
findes en Afhandling af AV. Hamper om de i England og
Skotland saakaldte Hoarslones, Hairstones m. m., (det svenske
Harg-slene o. s. v.), som viser i livor mange Skikkelser dette Ord der
har forvandlet sig ved Benævnelser af mærkelige Klipper eller Stene,
som forhen have været kaldede hearg; Forfatteren viser at saare
mange saadanne nu ere eller have været Grændsestenc (termini),
men feiler vist deri, at de i Oldtiden ikke have haft nogen anden
Bestemmelse. Dog kan det vel være at nogle slige der allerede
have været betragtede som hellige af Romerne, med Hensyn til
deres Dyrkelse og Grændseskjels Guddomme. Derimod har den
kyndige svenske Oldgrandsker Wallman forklaret det endnu svenske
harg paa den rigtige Maade, og bemærket, at saavel det alene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
