Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vi (med Undtagelse af Runeindskrifter og maaskee on
Deel af Witherlagsretten) intet prosaisk Sprogmonument
af saa liiii en Alder. Det er nemlig, af forskjellige
Grunde, meget sandsynligt, at Guthalaghen er forfattet
i det Ilte Aarhundrede, og at den folgelig er ældre
end alle de (ivrige svenske og danske Love eller
Rets-Boger i deres nærværende Form. Lovens historiske
Tillæg er vistnok affattet i en meget nyere Tid, saaledes
som vi nu have det, men er dog upaatvivlelig grundet paa
gamle ægte Kilder, der endnu tildeels spores i allitererede
Vers af det ældste Slags. Dets Forfatter beraaber sig
og paa andre vidtløftigere da gjængse Oldsagn (so sumh
sagbur af ganga) som nu ikke mere haves.
Dette Uddrag af Gullands ældste Historie begynder
med mythiske Beretninger, grundede paa Oens
Oldtidskvad, af folgende Hovedindhold: 1 de ældste Tider laa
Gulland saaledes halvt under Vandet, at det saaes kun
ved Nattetider, men sank om Dagen. (Meningen er
vistnok den, at Oen da kun beboedes af Sortalfer, Nattetrolde
og andre saadanne onde Væsener, som ikke kunde taale
Lyset). Da blev Landet dog fundet af en Mand, som bed
fy ål far (eller Thj elvar); han var den forste som bragde
Ild der til Landet, og siden sank det aldrig. Her
fremlyser den hedenske Tro paa Ildens Hellighed og Kraft
mod Trolde, der som bekjendt endnu ikke er uddod blandt
den nordiske Almue. Det maa dog bemærkes herved, at
Ilds Antændelse paa ubeboet Land eller Grnndstykke i de
hedenske Tider gjaldt for lovlig Besiddelsestagelse, og
det kaldte man at helga ser landit (at hellige sig Landet
som sin Eiendom). Thjelvars Son hed Hafpi (Stifteren,
Begynderen); hans Hustru hed Hvitastjerna (den lyse
eller klare Stjerne); de boede forst af alle paa Gulland.
Jeg har forlængst formodet, at det gullandske Folkesagns
Tliielvar eller T/ijalvar (da Runerne c og a oprindelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
