Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og af flere Steder i Beretningen, samt selve Loven,
uddrage den Slutning, at saavel Landets almindelige
Offersted, som det ypperste i enhver Tredding, kaldtes vi, samt
at baade de og andre lignende mindre kaldtes stafgarp,
Stakit- eller Stavregjerder. 1 eet af de saakaldte Vi blev
een af de forste christne Kirker bygget (og dette har paa
mange Steder i Norden været Tilfældet) 1. Dog forbyder
Gullandslovens 4de Capitel al Afgudsdyrkelse paa
Hedningernes Offersteder, enten de saa laae i Lunde eller paa
Hoie, enten de saa kaldtes vi eller stafgarp (i den gamle
tydske Oversættelse wike adir stafgliarde) ; ei heller
maatte Lofter gjores til dem om Mad og Drik, mod de
Christnes Skikke o. s. v.2.
Her er da saaledes aabenbar Talen om et Vi eller
Ve, af samme Art som det der nævnes i den ældste Art
af kunstig Runeskrift paa en Steenring (nylig funden ved
Hammarluf i Skaane), som indhegnet eller indrettet af en
vis Hakon Jarl, — og tillige om et saadant Stakit eller
Stavregjerde (stafgarp), som det paa den forestillede, —
hvilket jeg nærmere har udviklet i en særegen Afhandling
her ovenfor (Side 118—138). — Det sidstforekommende
Udtryk stafgarp, svarer ellers ganske til det i Nordens
gamle Sagaer og Love tit forekommende Ord vebond,
Helligdommens Baand eller Indhegning. Tit vare vistnok
de gamle Nordboers Gudsdyrkelses- og Thingsteder
omgivne af Steensætninger, (af hvilke en Mængde har været
Derfor holdtes Thing og offentlige Forsamlinger meget
længe i Kirker og paa Kirkegaarde, baade i Tydskland og vore
nordiske Lande. — 2) Af samme Aarsag holdtes ogsaa Gilder og
Maaltider i eller tæt ved Kirkerne i de i næstforegaaende
Anmærkning nævnte Lande, hvilken Skik Præsterne efterhaanden
fik afskaffet; i England lykkedes det dem dog meget længe ikke,
saa at Paverne virkelig maatte tillade saadanne Kirkegilder, naar
de kun anatilledes til Guds og Helgenenes Ære.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
