Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at det kunde blive til fast Jord 1 og lod derpaa paa
Moradsets Grund Vordingborg Slot opbygge, hvor han
endnu, som der siges, stundum skal lade sig see, skjont
Fortællerinden ingenlunde, — som hun andægtigen
til-foier, — enddog han er hendes S tamme fader, lystes at
see ham (N. D. Mag. II p. 343—4).
Pontoppidan fortæller derimod Omstændighederne ved
Tovelilles Jordefærd paa en i flere Henseender aldeles
forskjellig Maade; saaledes nemlig, at Valdemar ved Toves
Dod folte en bitter Græmmelse, og at hans Kjærlighed
til det afsjælede Legeme endnu var saa stor, at han aldrig
kunde afsee det, men bestandig lod det fore med sig
omkring, ja! at selv den naturlige Stank, som tilsidst maatte
folge med Forraadnelsen var saa langt fra at være ham
modbydelig, at den tvertimod var angenem for hans
Sand-ser; hans Hofsinder derimod, som ikke vare saa
forelskede, som deres Herre, bleve snart kjede af det
forraad-nede Legems Nærværelse; en iblandt dem, som havde
Mistanke om en eller anden Fortryllelse, undersogte
derfor Liget og opdagede snart paa det blotte Legeme et
Tryllemiddel2, som Tovelilles gamle Moder havde givet
hende at bære3; han tog derfor dette Amulet til sig, og
fra den Tid vilde Kongen ikke mere see Liget, men
befalede dem strax at begrave det; hvorimod han nu fik
den foromtalte Hofsinde saa kjær, at han stedse maatte
være om ham, og at denne tilsidst ikke vidste paa anden
Maade at befrie sig fra en saa uafladelig Opvartning end
Det er naturligviis cn Fordreielse af hans sædvanlige
Mundheld eller i det mindste imputerede Yttring paa Diidssengen,
at nemlig Gud gjerne maatte beholde sit Himmerig, naar kun han
maatte beholde sit Gurre. — 2) Ein zauberischcr Liebcszundcr;
hvilket Rohdc i sit Laaland I, 343 ordret oversætter ved et
Kjær-ligheds-Tondcr. — 3) Bocsen i Helsingors Bcskr. p. 189 siger
blot, at det var et fortryllet Baand, hun bar om Halsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
