Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maa det have været en Pragtbygning i sit Slags. Den
ansees, som det synes med Grund, af de irske Antiquarer
for at have været et Baptisterium.
Den foreolumbiske Bygning i Newport har en saa
stor Lighed og Overeensstemmelse med denne ottekantede,
at det maa ansees for meget rimeligt, at den har haft en
lignende christelig Bestemmelse, og bar mulig hort til en
Kirke eller et Kloster, som de gamle Nordboer have
opfort i Viinland. Her i Norden bleve ved Reformationens
Indforelse Klosterne nedlagde og Bygningerne for det meste
nedbrudte eller omdannede. Vi ere saaledes ikke i Stand
til bos os at fremvise en lignende Bygning. Af tilbugne
Stene at slutte, som oprindelig have siddet i en af de
til det ovenfor omtalte Vestervig Kloster horende, nu
nedrevne, Bygninger, maa man antage at denne har været
ottekantet, sandsynligviis et til Klosteret horende
Baptisterium lig det ved Mellifont Abbedi. Disse Stene ere
i
nu anvendte til en Brondindhegning, som man, for at
kunne benytte dem uden videre Tildannelse, har maattet
give en octagonal Form.
Den Forestilling, jeg af det 12te Aarbundredes
sparsomme Efterretninger har opfattet om Forholdet med
Hensyn til America til den Tid, vil jeg her fremsætte,
i det jeg maa overlade til den heldigere Fremtid, i hvilken
sikkert flere Oplysninger ville bringes for Dagen, noiere
at opklare, berigtige eller stadfæste hvad jeg, ikkun ledet
af de for Haanden værende svage Vink, troer at kunne
skimte.
Grdnlands Befolkning var ved dette Aarbundredes
Begyndelse betydelig tiltaget, Kirker vare opforte i mange
Fjorde saavel i Ostbygden som ogsaa i Vestbygden,
Colonier vare anlagte i Viinland, som ved sit mildere
Clima og sine rigere Næringskilder havde draget mange
til sig, rimeligviis ogsaa i Markland. Uafhængighedsfoleisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
