Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nordisk Folk heller ikke vanskelig at fatte. Thi det første
o
Sporgsmaal ved ethvert Folks Udvikling er unægtelig, 0111
det vil forstaa sig selv. Vil det forstaa sig selv, saa
maa det forstaa sin Fortid, men vil det kjende denne,
saa maa det have Indsigt i Fortidens Sprog. Det er
igjennem Sproget al menneskelig Udvikling linder Sted,
det er kun igjennem det den kan fattes. Enhver dansk
Mand hor besidde en almindelig Kundskab om sit Folks
Sprog, Forfatning, Love, Sæder og Skikke; i hvilken
Stilling han end siden kommer i Livet, saa vil denne
Kundskab udgjøre en vigtig Del af hans Dannelse. Det
kan ikke nægtes, at megen Dannelse kan finde Sted uden
dette, men det er ikke den, der egner sig især for ham.
Det kan ikke nægtes, et Folk kan efterligne fremmede
Sæder, kan Iiolde sin Gudstjeneste paa fremmed Maal, kan
lade sit Sprog uddanne sig efter fremmede Monstre, kan
lade sine Love redigere af forskrevne Ministre, men det
er ikke paa den Maade det udvikler sig med
Selvstændighed. Selvstændig er kun den, der, ihvorvel han optager
alt det Gode, hvor det end findes, dog ikke lader sig
forvanske deraf, men forvandler det til eet med sit
oprindelige Væsen.
En stærk, ensidig Udvikling i een Retning standser
gjerne Udviklingen i en anden. Ved en næsten udelukkende
% rkelse af fremmede Sprog maa nødvendig
Moders-maalets sættes tilbage eller gaa tilgrunde. Men ogsaa
det indeholder Stof nok til at udvikle Lærdom,
Skarpsindighed og Vid, naar de kun faa Lejlighed til at ytre
sig; ogsaa det kan modtage en grundig og lærd Behandling.
Er det da billigt, at samle alle Kræfter paa et fremmed
Sprogs Dyrkelse, og at lade Modersmaalet ligge hen? Skal
dets Dyrkelse være de Halvdannedes eller Hobens Sag? Det
uddannes ved fortrinlige Skribenter, men skal disse selv
møjsommelig erhværve sig denne Kundskab, eller bør den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
