Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aarhundrede efter Chr., har sfigt at fremstille de gamle
Ægypters Religion som aldeles sahæisk-astrologisk, og
vistnok har den foromhandlede Manetho hort til en
saadan Sekt, da han næsten udtrykkelig forbyder at offre til
andre Guddomme end de 7 store for Planeterne, hvorved
han dog mulig har taget Hensyn til Grækerne, i hvis
Sprog han skrev, og den halvgræske Konge, til hvem han
egentlig henvendte sig. I Alexandrien opkom senere
Philosophernes nyplatoniske Sekt, af hvilken Proelus,
Plotinus, Porphyrius o. fl. have meddeelt os adskillige
interessante Efterretninger om den gamle ægyptiske
Stjerne-dyrkelse.
Ikke allene græske, men ogsaa italienske Forfattere
have opbevaret Ostens og Sydens ældgamle Sljernelære
for Nutid og Eftertid. Ved at omtale Romerne, maae vi
ikke glemme at deres Præsteskab og Religion, med dens
physisk-magiske Institut ioner og Superstitioner, for en
stor Deel skyldtes Elruskerne eller Tuskerne, et Folk af
endnu tvivlsom Oprindelse. Zoega og endog Niebuhr vare
tilbdielige til at antage Tusker og Tydske for eet Navn,
samt til at tillægge Etruskerne tilligemed deres Gudelære,
en nordisk Oprindelse; andre, som K. O. Midler, den
yngre Grotefend o. ti. ansaae dem derimod for en lydisk
eller overhoved asiatisk Colonie; nogle lærde Sandere af
Old sager begynde endog i vore Dage at paastaae at
Kunsten hos dem var ældre end i Grækenland o. s. v.,
fdlgelig da vel og deres præstelige Videnskabelighed,
hvorom Folkets ældste artistiske Forestillinger svnes at
O J
dreie sig. Mange have bemærket den etruriske Skrifts
store Lighed med Runerne, ligesom og Etruskernes og
Nordboernes ældste Digtningers Overensstemmelse i Alliteration
og Versemaal, Gudsdyrkelse og Offerskikke ere hdist
mærkelige, men alt dette maae vi her lade hensfaae
uafgjort. Her bemærke vi: at Etruskernes Kosmogonie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
