Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tilhængere i Tydskland, skjondt dens oftentlige Anseelse
da for det meste var forsvunden. Alchymiens og
Che-miens Forbindelse med den gamle Stjernelære indlyser,
blandt andet, af Læren om Stjernernes, især Planeternes
Sammenhæng med Metallerne og store Indflydelse paa
dem, saa at Guldet, Malmenes Konge, endog i chemiske
Skrifter betegnes med den samme Charakter som Solen,
Stjernernes Konge, Maanen som Sol vet, Jernet som
Planeten Mars, Ovægsiilvet som Mercurius, Tinnet som
Jupiter, Kobberet som Venus og Blyet som SatUrnus.
Neppe have vi nogen billig Aarsag til at beklage
Savnet af Middelalderens astrologiske og alchemiske
Videnskabeligbed, men dens Historie, fra den fjærneste
Oldtid af til vor egen Tid (som endnu viser os dens
hidindtil næsten usvækkede Herredomme over hele Orienten)
er dog et hoist interessant Bidrag til Kundskaben om
den menneskelige Aands Forskninger og Vildfarelser.
Jeg haaber saaledes at vi ikke have spildt den Tid,
som vi have anvendt paa dens Undersogelse og
Betragtning, især da den, forsaavidt den er forbunden med
Tidsregningen eller Komputistiken og de af den bestemte
Aarstiders, Aarsfesters, Maaneders og Ugedages
overtroiske Betragtning og Iagttagelse, vel kan give os klarere
Begreber om de med disses ceremonielle Hoitideligholdelse
forenede Meningers og Skikkes sande Oprindelse.
 |
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
