Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hún var dóttir konúngs af Boheim, og strax efter
Margret Dagmær Danadrotníng[1]; og endelig
Valdimar fekk dóttur konúngsins af Böm, Margrettu, er
sumer kalla Dagmöy[2]. Disse Vidnesbyrd i Forbindelse
med Tilnavnets Betydning i det danske Sprog gjöre det
höjst sandsynligt, at det er hende tillagt i Danmark.
Dagmar eller, som det efter Udtalen ogsaa skrives,
Dagmaar betyder Dagens Mö, og den sidste Del af
Sammensætningen, Maar (mær, den lyse, den klare), forekommer
ogsaa i denne Form i Kjæmpeviserne for Mö eller skjön
Kvinde. Intet var overhovedet almindeligere i Norden,
end at give skjönne Kvinder saadanne Tilnavne, som
Álfsól, Alfesolen, Náttsól, Nattesolen, o. desl.
Forklaringen af Dagmoor for Dagmoder, Dagens Moder eller
Morgenröden, der antages af Peder Syv, og ligeledes
anföres hos Suhm, er derimod uden al Tvivl urigtig og
udsprungen af Ubekjendtskab med det gamle Sprog. Om
dette Tilnavn har været Dronningen tillagt i hendes levende
Live eller af Efterverdenen, kan næppe afgjöres; men at
man tillagde hende et saadant, efter at hun i saa höj
Grad havde vundet Folkets Kjærlighed, er saa meget
begribeligere, som i det mindste fem Dronninger i
Middelalderen bare Navnet Margareta, af hvilke de tre sidste
erholdt Tilnavne: denne Margareta Dagmar, Margareta
Nigra og Margareta Magna[3]. Endelig bör bemærkes, at
Dronningholm Slot af Kong Valdemar skal være bygget
og kaldt saaledes til Ære for denne Dronning; Lævninger
deraf vises ved Borre Sö (Borg Söen) i Kregome Sogn
i Sjælland.
Vore gamle Viser vide at fortælle os langt mere om
Dronning Dagmar, end de magre Krönniker. Som
historiske Kilder ere de höjst unöjagtige; derimod give de os
’) Annal. Isl. reg. hos Langeb. III. 71. 78. 2) a)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
