Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den hudflettede Frelser, som alt for længe siden var borttagen
af Kirken og hensat paa den saakaldte Riddersal, hvor den
nu henstod tilligemed flere ældre Gjenstande fra Kirken,
saasom St. Lucii Alter, de hellige tre Konger m. m.,
hvilket alt man besluttede at bortsælge ved offentlig Auction
i Aaret 1806. Den ovennævnte Christusfigur, der endnu
havde Tornekronen om Hovedet, kjobtes for en
Ubetydelighed af en Kobbersmed i Roeskilde, der besluttede at
sonderslaae og brænde den; men ved det forste Slag
flækkedes Hovedet, i hvilket der v ar en lang indboret
Fordybning, hvori dette skjonne Patriarchalkors laa indsvobt i
Silketoi. Saaledes blev dette Stykke reddet, der allerede var
bestemt til Flammerne, og da saadanne forskjellige
kostbare Reliquiegjemmer oftere findes inden i Helgenfigurer,
kunne vi ikke noksom opmuntre enhver til med
Opmærksomhed at undersoge, om der ei paa Helgenbilleder og
andre Figurer i Kirker findes indslaaet en Prop af Træ,
der skjuler en Aabning, saaledes som det ogsaa var
Tilfældet med Aabningen paa dette Christushoved.
Saa-snart dette ypperlige Kors, der uden Tvivl gjemmer en
(foregiven) Splint af Frelserens Kors, var fundet, kjobtes
det strax af Regjeringen tilbage fra Kobbersmeden for
fuld Værdi, og nedlagdes i det kongelige Kunstmuseum,
hvor det endnu opbevares: om den hele Christusfigur
bekymrede man sig derimod ikke, og da Professor Lund
ved det kgl. Kunstacademi mange Aar efter paa en Reise
kom til Roeskilde, var kun den ene Halvdeel af Hovedet
(uden Tornekrone) tilbage, hvilket han erholdt og skjenkede’
fil Museet for de nordiske Oldsager, hvor det nu findes.
Efter saavel det halve Hoveds som Korsets hele Smag
og Arbeide at domme kunne vi neppe sætte det ældre
end til omtrent Aar 1400; men med Rette kan Korset
henregnes til de sjeldneste og kostbareste Gjenstande,
der hos os ere bevarede fra den Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
