- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1842-1843 /
186

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

smaar al Personlighed, dens Karakter ligger deri, at
Gjenstanden faar lu-le sit Lys indenfra, fra en fælles
ideal Verden”. Anvendelsen heraf lader sig let gjore,
naar man betragter Visernes Indhold, og den Form,
hvorunder dette fremtræder. 4tStrax fra Begyndelsen af fæstede
den kristne Folkepoesi sig mindre ved det historisk
Mærkværdige, end ved det sædelig Mærkværdige , og
just i det forste sogte den kun efter det sidste. Dens
Æmner ere derfor sælsomme Exempler paa Dyder og
Laster, Menneskets Sind fristet af Lykken og Ulykken,
Modsigelserne i selve Sjælen , og i Særdeleshed alle
de Folelser, der under en sandselig Form have et
evigt Formaal, Kjærlighedens Heroisme i Handling og
i Lidelse og under alle dens Skikkelser og Skjæbner.
Gjennem en Rost af den almindelige Folelse, bifaldende,
advarende, klagende, forsonende, bleve saadanne Minder
helligede til Udodelighed; og heller ikke savnes den naive
Ironi, der siden blev et saa betydningsfuldt Træk i den
uddannede romantiske Poesi”. ltJust derfor”, vedbliver
Geijer, 4lligger det Poetiske i Romanserne i det, som er
egent for Foleisen, i Tone, og Musikken, som er
uadskillelig fra dem, aabenbarer kun den Sang, som er dem
medfodt. Derfor minde de om den underfulde Egenskab
hos Foleisen, med en eneste Lyd at trænge ind til Sjælen,
og der at opvække Forestillingen om en hel menneskelig
Tilstand, lilligere end nogen Beskrivelse formaar det.
Visse paa denne Evne affærdige de alt, hvad der kan
kaldes Beskrivelse, uden al Miije, paa den nærmeste og
letteste Maade; en Ligegyldighed, der gaar saa vidt, at
de derved gjerne betjene sig af visse staaende, altid de
samme Former, uden mindste Bekymring for Uddannelse
og Afvexling. De gaa altid lige paa Hovedsagen, del
Karakteristiske i Begivenheden, behandle alt i store Masser,
tillade sig uden Betænkning de dristigste Overgange, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18421843/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free