- Project Runeberg -  Annaler for nordisk oldkyndighed (og historie) / 1842-1843 /
223

(1836-1863)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Viserne. Spor dertil findes allerede i den klassiske
Oldtids Folkesange; dernæst forekommer det i Middelalderens
latinske Poesi, især hyppigere og regelmæssigere, jo mere
Rimet uddannede sig; i Vulgarsprogene findes det* derfor
ogsaa næsten ligesaa tidlig i Nationalpoesien, som man
har Mindesmærker deraf; og i Kirkesangen lader dets
Anvendelse eller refrainagtige gjentagne Udraab sig
eftervise i Kristendommens forste Tider l.

Finder man nu, at dette gjælder Omkvædene i
Almindelighed, at de ere ældgamle, at de oprindelig ere
op-staaede med Visen selv, og at de paa en ganske
ejendommelig Maade udhæve dens Indhold, og forhoje dens
Indtryk, saa siger det intet, hvis nogle ere hartad
intetsigende, andre endog aldeles upassende. Ere de det, saa
er det kun Bevis paa, at de enten ere forvanskede eller
urigtigen anbragte paa Steder, hvor de ej hore hen. Ud
giveren lærer kun deraf, at han ikke blindt hen maa fiilge
hvad Haandskrifter eller Traditionen yde ham, men at
han selv maa tænke derved, og selv med Overlæg vælge,
naar han vil meddele Visen i sin bedste Form, der unægtelig
tillige er den oprindelige. Men heri maa ingen Grund
soges for, uden videre at forkaste Omkvædet i
Almindelighed. I Visen: Hr. Lave han red sig under O, hedder
f. Ex. det dobbelte Omkvæd: I ere vel boen (boden)?
I binder op Hjelm af Guld og folger Hr. Ion! I een af
Udgaverne er det forste: I ere vel boen (færdige)?
forvansket til det meningslose: I ere vel baarn? Derfor at
forkaste det Hele, vilde være fortvivlet; men ved at
opstige den rette Læsemaade, finder man, at begge Omkvæd
slutte sig nær til hinanden, udtrykke den resolutte
Raskhed, som gaar igjennem den hele Vise, og kun ere en

Disse Sætninger med Beviserne for samme findes i
Ferdinand Wolfs Skrift iiber die Lais, Sequenzen und Leiche.
Heidcl-berg 1811. S. 18 fgg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:31:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/annordoldk/18421843/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free