Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvor to Takter med en Cæsur imellem sig bestandig folge
regelmæssig paa hinanden; nemlig
of pat ræbii rtkir tifar.
De Stavelser, som her falde i Nedslag, ere nødvendig
lange. De, der falde i Opslag, kunne ogsaa være det,
men blive dog i Folge Rhythmens Natur kortere end
hine; Fodmaalet kan da kaldes spondæisk. Ere
derimod de sidste korte, saa kan Fodmaalet kaldes troehæisk,
og det er for saavidt rigtigt, naar man antager
Verse-maalet i de finske Runer for at være Trochæer med otte
Stavelser i Linien. Hvis man derimod foran dette
Fod-maal anbringer en Optakt, der i Folge sin Natur altid maa
falde i Opslag, saa fremkommer af det trochæiske
Fod-maal et jambisk.
Heraf er det nu ogsaa indlysende, at Fodmaalet i
denne Verseart ikke beror paa et vist Antal af Stavelser,
men paa disse Stavelsers Forhold, at man derfor heller
ikke kan tillægge Verslinien snart flere og snart færre
Fodder efter disse Stavelsers Antal; saa at Olafsen i sit
Skrift 0111 den gamle nordiske Digtekunst ikke kunde faa
dette Æmne ret oplyst, fordi han kun holdt sig til et
omtrentligt Antal af Stavelser, og til den gamle Regel, at
to korte gaa paa een lang Stavelse; ligeledes, at Grimm
ved en lignende Fremgangsmaade heller ikke kunde faa
de tvende Hovedrhythmer vel skilte fra hinanden. I hver
Fod kan der nemlig være to, tre, fire, ja endnu flere
Stavelser \ F. Ex. i de tvende Melodier
At det samme ogsaa finder Sted i de Gamles Versearter,
er niijagtig oplyst af Apel; f. Ex. Fodderne have samme Tid, men
forskjelligt Antal af Stavelser i
Fi oh bcgriiest Wohl | laut des Friihlings | liliithcngefeiertcn | Tanz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>