Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kongesæde, det vil sige, som en af de Kongsgaarde, hvor
Kongerne gjerne opholdt sig. Hvad vil Forf. have mere?
Naar han ikke er fornojet med, at man efter alt dette
finder det rimeligt, at Kongen var i Jellinge, hvorfor
nævner han os da ikke en anden Kongsgaard, hvor Kong
Harald rimeligvis kan have været, en anden Kongsgaard,
der frembyder ligesaa mange og talende Vidner fra Gorms
og Harald Blaatands Tid. Naar han (S. 274) finder det
fuldkommen ubevisligt, at Kongens Sæde i den Tid kun
kan soges paa to Steder i Danmark, i Lejre i Sjælland
(han lader det dog S. 275 staa derhen, at Lejre kan
have været en Kongsgaard paa Kong Haraids Tid) eller
Jellinge i Jylland, og saaledes med et Aandepust kaster
disse mine Ord overende; hvorfor nævner han da ikke hvilket
andet Sted der var Kongens sædvanlige Opholdsted? Er
det virkelig hans Alvor, at Kongerne slet ikke havde
noget Hjem, ikke et Sted, hvor de kunde ty hen, naar
de vare kjede af at bo hos andre? Og naar Kong Harald
havde et saadant, hvilket andet kan det da have været,
kunde tillægges Kong Harald, paa hvem det ellers passer saa ilde,
saa mangler lier, hvis Talen skulde være om Kongen Harald
Gorm-sen, det vigtige Tillæg kunungs, der findes paa de andre ham
vedkommende Runestene. Maaskee, kunde man sige, var han ikke
bleven Konge, da Indskriften blev indhugget; maaskee, men saa
mangler her dog endnu nogen Oplysning, for man med Sikkerhed
tor antage, at Talen er om ham. Siden jeg er kommen til at
omtale denne Runesten, vil jeg endnu bemærke: Staar der virkelig
m+? man venter efter Sammenhængen KIYMV Da jeg ikke har
seet Stenen, tor jeg intet afgjiire derom; men alle Linierne
begynde med en vertikal Streg, hvorimod Ingen saadan findes ved
Slutningen, hverken af de andre Linier eller efter Ordet stinar.
Det lader sig da let tænke, at den rette Læsemaade ikke var
KIM-N men KIMft, saa at de to sidste Tegn dannede eet, h,
og at Stregen over 4’ var fremkommen ved en Læsion paa dette
Sted. See Tiiorsens Tegning.
1842—1843. ’ ] 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
