Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norges Historie ligesaa selvstændigen som Saxe Danmarks’
(en Tanke, ved hvilken man efter min Mening skulde
holde fast; der hersker just stor Lighed imellem dem),
tti det han efter gamle Sange, Oldtidssagn og gamle
Mænds Beretninger havde udarbejdet sit Værk, derhos
benyttende sig af Are Frodes og Sæmund Frodes kortere
Optegnelser” l, (samt, kunde man vel tilfoje, enkelte andre,
nu tabte, tildels af ham anforte, skrevne Sagaer).
Ligeledes sees det deraf, at M. selv opstiller som Indvending
mod det System, han agtede at opfore, l(at Stilens
Ensformighed ikke tillader, at antage Heimskringla for
sammensat af flere Sagaskriveres Beretninger”. Men han afviser
strax denne Indvending med den Bemærkning: at ade
forskjellige Skatteringer, som en bogskrivende Tidsalder
frembringer i samtidige Forfatteres Ejendommelighed, kunde
ej ytre sig imellem de gamle Islændere”, hvilket han
derpaa nærmere udvikler2. Denne Udvikling bor nfijere
overvejes. Den gaar i det Hele ud paa, at det skriftlige
Foredrag hos Islænderne var et tro Afpræg af det
mundtlige (hvori der ligger megen Sandhed), at
Forskjellig-heden beror paa Tidsalderen, ej paa Forfatteren, og at
Sagaerne fra den samme Tidsalder have saa temmeligeu
ens Tone. Men dette er ogsaa kun saa tevimelic/en; og
saa beviser det jo intet. Det virkelige Sprogforhold i
det Enkelte er der ikke her Sted til at udvikle, og det
har heller ikke nogen Indflydelse paa vort nærmeste
Oje-med; men naar M. antager Are Frodes Skrifter, de
forskjellige Bearbejdelser af Olaf Tryggvesens Saga,
Joms-vikingasaga o. desl. for med Snorre, til hvis Kilder de
skulle have bort, at henhore til een Tidsalder, saa vil
enhver, der læser disse Skrifter i deres eget Sprog, og
er hekjendt med Sprogets Former og særegne Vendinger
Krit. Unders, om Danmarks og Norges Sagnhist. S. ISO.
2) Sst. S. 182-183.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
