Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en saa ven Smag, fortæller os det saa ganske ligefrem,
som om han sagde os, at Solen staar op og gaar ned,
det kan vi ikke lade staa ved sit Værd. Ligesaa:
Maaden, hvorpaa Snorre fortæller, hvorfor Harald
(Gorm-sen) ikke udforte sin Plan imod Island, synes man at
savne denne Historieskrivers sunde Anskuelsesmaade, da
han lader Kong Harald adsporge en Troldmand, denne
rejse til Island og blive afskrækket fra Landet ved
Landvætterne, der paa alle Sider i Skikkelse af Uhyrer kom
ham imode. Imidlertid kan denne Fortælling være
bogstavelig sand, at nemlig Harald har adspurgt en
trold-kyndig Finn, denne har paa Finnernes sædvanlige Vis
villet give Orakelsvar ved at lægge sig til at sove og
lade sin Sjæl rejse. Da han opvaagnede af sin Bedovelse,
har han fortalt de fæle Syner, som skrækkede ham fra
Landet. Snorre gjentog hele denne Fortælling saa meget
deshellere, som han selv var Islænder, og vidste, at
Landets Beliggenhed var dets sikreste Værn” 1. Denne
Forklaring er saare simpel; men Snorre, der kun fortalte
hvad han fandt i sin Kilde, giver den ikke; han fortæller
det ligefrem som en Begivenhed, for ham er det ingen
Drom, intet Syn hos Finnenj han lader denne drage rundt
om Landet i en Hvals Lignelse. Og naar det nu skal
forklares, hvorledes det da kan hænge sammen, at
Gun-laug, at „den ældre Kronnike”, isteden for hin fabelagtige
Fortælling, kun siger, at det var Kongens Raadgivere,
der ved at forestille ham Landets Beskaffenhed,
Ubekjendt-skab med Havnene, Folkets Haardhed, fik ham til at
afstaa fra Toget2; saa hedder det strax efter: ((man kan
ikke deraf slutte, at den ældre Kronnike skulde have
fremstillet dette Træk anderledes end Snorre” (hvilket
den jo dog ligefrem har gjort); „men Munken Gunlaug
kan have anseet det upassende at an fore sligt, der syntes
Sst. S. *215-216. 2) Fornmannas. 1 D. S. 153.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
