Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
niugen af lutter småligheder kunne vi aldrig komme til
tlet hele, til det store. Nutiden er endnu i arbejde, og
næsten al dens gerning er flikværk, næsten alle dens
bestræbelser gå ud på, til et gammelt indgroet onde at fuje
et nyt gode; hvo der vil noget, kan ikke hvad han vil,
fordi der bestandig står noget hemmende for ham, som
han forst må have ryddet tilside. Men det, som vi af
fortiden opfatte, det som begejstrer os, og som vi ynde
og elske, er det gode; dette gode er ånden, det onde er
kun virkelighedens strid for at komme til sit væsen; og
så vist som nutiden, som en virkelighed, stedse ligger i
strid (gjorde den ikke det, så var den en dod uting), kan
man også om den sige, at den stedse ligger i det onde.
Men der er fremdeles med hensyn til indflydelsen på
vore handlinger , på vor uddannelse, en stor forskel på
tingen, som kan vorde, og tingen, som har været. Når
vi betragte det forste, det vi have for oje, men som
endnu kun er et billede i luften , en poetisk fiktion , så
opvækkes der hos os et velbehag, og betragtningen
frembringer en æsthetisk virkning, der ve! ingenlunde er
ubetydelig eller uden indflydelse på vor uddannelse, men dog
må stå tilbage for den historiske sandhed. Når visse
karakterer og handlinger skulle være en spore for vor
handling, når de ikke blot skulle have en poetisk virkning,
men en moralsk, så må de i os ikke blot frembringe en
stemning, men en villie, og dette sker kun ved deres
historiske realitet (den historiske tragedie frembringer just
derfor en storre virkning, end den, der bevæger sig som
en aldeles fri digtning), denne realitet nemlig taget i sin
renhed , og afklædt sit ’tilfældige. Vi kunde derfor (og
digteren fryder os undertiden med en sådan udsigt) skabe
os et ideal af den rene tænkning, og stille det foran os;
men vi foretrække, når elementerne dertil ere tilstede, at
stille det tilbage i fortiden. 1 det forste tilfælde fordres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
