Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mænd virke igennem alle statsindretninger; sandede ere
de at betragte som enkelte afsondrede lag, der hvert
sorger for sig, og slutter som så: nar laget befinder sig
vel, så kan det hele ingen nod lide. Men det andet slags
ere de, som stedse skue fremad; de finde ingen hvile i
tiden , men oprore folkenes stille vande , at de ej skulle
forrådne. De have ingen ret sans for det som er , men
kun for det som var, og for det som skal vorde. De
findes igennem alle stænder, fra kongen indtil hyrden, og
nære sig som de bedst kan (Sp’moza sleb glas, fvousseau
afskrev noder), thi der er i almindelighed lidet sørget for
dem, og der kan heller ikke sørges for dem, da de
hverken udgore noget lag eller nogen særegen kaste, og ingen
kan vide, 0111 de skulle blive til, eller hvorledes eller hvor.
De udklækkes ikke i masse som hønsene i den ægyptiske
ovn, og tilhugges ikke som statuer i værkstederne, men
skyde op hist og her som urter, hvis frø ligger skjult for
ethvert menneskeligt oje i jordens skød eller på havets
hund. De kunne vorde til hvad det skal være, men kunne
aldrig vænne sig ret til, i verden at være noget; for vanen
have de en medfødt skræk l. De arbejde ikke, som hine,
til visse timer og tider, men når ånden kalder dem , og
de kende ingen lykke, finde ingen stund vel anvendt uden
dem , i hvilke idéerne få liv og udvikle sig i deres sjæl.
Når disse vidunderlige væsener pludselig som stjerneskud
skyde frem, når de fra den ideelle verden, i hvilken de
leve, udslynge funker, lyn på lyn, så møde de overalt
modstand og fjender, der sky dem som det fordærveligste
uvejr; og lonnen for deres dåd er ofte tilsidesættelse, had,
foragt, forfølgelse, stundum en voldsom dod. Det er disse
menneskehedens velgorere, som middelalderen førte til
bålet og brændte til aske , men hvis minder efter døden
r) Le joug propre des ames faibles et des vicillards, savoir
Æclui de l’habitude. Roussean.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
