Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oldtiden i almindeligbed har betydning for os, fordi
den er fjærn; og enhver udsigt i det fjærne, det åbne, til
alle sider vidt udbredte rum, hæver sjælen og forædler
den. Den udstrakte himmelhvælving med sine drivende
skyer, eller nathimlen med sine funklende stjerner, eller
det oprørte hav med sine hvide toppe af skum , med
skibenes flagrende vimpler og langvejs lysende sejl, eller
den vilde ørken med den gule sandflade, med de enkelte
grønne oaser, og med den på jordfladen rugende, tunge,
ligesom drømmende luft; det er oldtiden. Således er
nutiden ikke. Det er den travle høstmark, hvor arbejderne,
beskæftigede hver med sin dont, kun have sans for denne,
se ned til jorden, og sjælden hæve blikket til hinden eller
se omkring sig og udad. De ere øjeblikkets born , og
derfor ere de trældommens; thi det er kendemærket på
trælledåd, at udføre det arbejde, som skal gøres, fordi
herren vil det, fordi det er foresat, fordi det trængende,
uafviselige øjeblik kræver og fordrer det; men det er
frihedens værk, hvortil enhver tillige kaldes af indre
uimodståelig trang, som han ikke gor fordi han skal, men fordi
han må, hvortil han ikke formås ved ydre pligt, men
hvilket han ikke kan aflade formedelst hans naturs tvang
og hine evige guddommelige drifter, der aldrig hvile.
I\! en oldtiden har ikke blot betydning , i det den er
fjærn, i det der imellem os og den ligger et vidt og åbent
rum; den vorder tillige stor, i det den rykkes os nær.
Vi vende vor sjæls serør imod den, og den blege måne,
som almindelige ojne kun skue som en flad skive , viser
sig for det vel udrustede blik som en ophojet kugle, med
bjærge og dale, højere og dybere end på vor nutids jord.
Da begynde vi at forundres, da give vi os til at forske
og at granske, da se vi noget, som ikke er til hos os;
og vare vi hidtil hildede i dagens smålige gerning, så få
vi nu en anelse om , at der kan være noget mere, noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
