Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alt i verden har sit hjem, sit hus, sin arne, sin
slægt og sine minder; men ingen skal gå under deri, han
skal rejse; og når han har gjort rejsen og vil nyde
frugterne deraf, skal han forst bortkaste alle dens tilfældigheder,
drage det varige ud af den, og så gå tilbage til sig selv,
til sit oprindelige væsen. Uden det er den hele rejse
unyttig. Nordboen, der overgiver sig til det klassiske
studium, gor en rejse, det er et fremmed land, en anden
himmelegn han gæster; lad ham på denne rejse glemme
hjemmet, og fordybe sig aldeles i det fremmede, lad hele
hans væsen blive gennemtrængt deraf, da forer han en
uforgængelig sjælerigdom tilbage med sig. Men når han
atter kommer til sit hjem, og der vil blive ved at være
fremmed, så går han tabt i det mindste for sit folk.
Han må efter sin hjemkomst på ny leve sig ind i sit forrige
liv, drage dets gande minder tilbage, og jo herligere de
ere, jo herligere det fremmede var, desto niijere ville
begge forene sig i én skon virksomhed for hele det
følgende liv. Men det er sandt, de fleste begynde jo rejsen,
ja de blive, eller bleve for ikke længe siden, med ferien over
hovedet truede dertil, forend de endnu kende noget til deres
eget, og forend de ere modne til noget ophold i det fjærne.
Derfor komme de tilbage som en Jean de France, der
næppe kan mindes sit modersmål, som ingen grund har
fået i ham, men idelig snovier fransøsisk. Det latterlige
deri kan alle se. I de simpleste huslige forhold er enhver
mand vis, folkene blive aldrig vise.
Hvad der skal komme ud af denne tvist imellem det
klassiske og det hjemlige (thi det nordiske er jo det
hjemlige hos os), kan da ej være tvivlsomt. De skulle
gennemtrænge hinanden, og der skal, når tiden kommer,
komme en stor tid, med en talrig og herlig afkom. Det
klassiske vil aldrig forgå, thi det bærer det evige, det
uforgængelige i sig, og det hjemlige kan vel sættes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
