Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bestandig fremskridende i landskabslovenes forening lil en
almindelig landslov, o. s. v. Selv en forening af hele
norden også i politisk henseende træder tidlig frem , og
tiden stræber bestandig derefter. Dette udtaler sig i Knud
den Store med bensyn til nordens materielle forening, og
da var England, som den gang endnu havde bevaret sine
nordiske elementer, ikke blot indbefattet deri, men var
endog bestemt til at danne foreningens grundlag. Det
udtaler sig i dronning Margrete, der, efter hendes øvrige
planer at slutte, ingenlunde agtede at herske over tre
adsplittede viger. Det udtaler sig selv i Kristian den
Anden, skondt han greb til det ulyksaligste middel, ved
liøddeløxen at hugge det modstridende bort. Det er
overhovedet mærkeligt, at denne tanke, der ligger så dybt
grundet i slægtbegrebet, selv i middelalderen ikke ganske
kunde gå under, i middelalderen, hvor den religiøse enhed
ellers alene gjorde sig gældende, og næsten aldeles
fortrængte idéen om det politiske.
Imidlertid — jeg for min part skal ikke trættes med
nogen, om der i det gamle norden herskede stræben efter
statsenhed eller adsplittelse. Folkeenheden kan ligge, men
ligger ikke nødvendig i regeringen. Det er ikke i de nogne
statsforholde, men kun i deres sammensmæltning med
folket, ja ikke engang i regeringens styrke man kan søge
den hiijere åndige enhed , hvorom her egentlig er tale.
Der gives jo endog dem som mene, at en svag regering
under visse omstændigheder kan være til fordel for folkets
ejendommelige udvikling1; men uden at drive tingen til
’) Cependant quelque avantage qu’un peuple puisse trouver a
recevoir rimpulsion d’un gouverneinent éclairé et vigoureux en méme,
l’impuissance de ses maitres est presque toujours pour lui un
avantage ; car il est bien rare, que les forces de leur gouvernement
ne soient pas employées a le contenir plutot qu’a le pousser en
avant. Sismondi Hist. des Fran^ais, t. 5, s. GU.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
