Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den, fører den over til det ideal, han allerede har dannet
sig deraf. Skriftsproget er således, ligesom den fuldendte
musikalske udførelse, ikke til, uden hver gang det bliver
ret udfort, og det er en af sprogkundskab udsprungen og
med smag opfattet, aldeles ideel udførelse af det, der
synlig kun foreligger i matte og kun halvt betegnende
tegn. Hvad der mangler, må kundskab og smag og
øvelse supplere.
Skriftsproget kunde tænkes at fremkomme og at
forplantes uden skrift (ligesom kompositionen kunde tænkes
udbredt ved at man idelig spillede den for), men denne
forplantning kunde ikke med nogen sikkerhed ske uden i
meget små kredse, og det er en stor vinding, at den kan
trænge igennem til alle. Den kunst, at gengive det skrevne
ord (ligesom den, at gengive musikstykket, som foreligger
i noderne) således som den, der skrev, tænkte det, har
ingen af os modtaget igennem øret alene uden synligt
billede; den erholdes ved undervisning, men uddyrkes
i
kun ved eget studium og ved lang øvelse. Kun igennem
den skrevne form og ved dens ideelle opfatning er denne
kunst (ligesom al kunst, igennem billedet og idéen) bleven
forplantet fra slægt til slægt, fra oldtiden til nu, og kun
således udbredes den i stedse større og stime kredse
indtil sprogets yderste grændser.
Skriftsproget henter sit stof, dels fra den almindelige
tale, dels fra de fra slægt til slægt nedarvede skrifter, dels
fra fremmede sprog; beriges kan det ved dem alle. Og
det idealiseres ved almindelige, vel i tidens lob
omskiftelige, men i deres grundlag uomskiftelige love, som gå ud
på at give sproget sin fuldkomneste form, og hvis
gyldighed ikke kan erkendes uden ved studium af sproget i
dets forskellige skikkelser, heller ikke anvendes i de
enkelte tilfælde uden ved dannelse og smag. Hvorledes
skulde nogen, når han tager flere gamle danske skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
