Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til herre over den udannede masse, og at her, som
andensteds 1, kundskab , levende og virksom kundskab og en
god og kraftig villie virkede ovenfra nedad. Grunden
dertil må da vistnok soges i en stærk kærlighed til
fædrelandet, og, fra Gustav den Første til Stjernhjelm, i enkelte
mænds ivrige bestræbelser for at bevare nationens
ældgamle ejendom, bestræbelser, der hos nogle endog gik så
vidt, at de attråede optagelsen af alle sprogets gamle,
allerede tabte og af bevidstheden forsvundne endelser,
hvilket naturligvis ej kunde lykkes 2. Sådanne mænd
skyldes det også, at den uendelige sværm af fremmede
ord, som oversvømmede sproget, efterhånden bleve
udryddede og ombyttede med svenske3, og Sverrige havde
derved den fordel, at det tyske sprog, skondt dets
indflydelse var overmåde stor, ikke lik den afgorende
overmagt, som i Danmark.
Og hos os, hvilken forandring bar ikke sproget
undergået fra Holbergs tid indtil nu, og hvilken lider det ikke
dag for dag! Hvilken afstand imellem sproget i Melampe
’) Se f. ex. Dantes nysanførte skrift tle vulgari eloquio s. 29,
afsnittet: quod ex inultis idiomatibus fiat unura pulcrum. 2) Se om
dette fenomen, som jeg også har berørt i det svenske sprogs
historie: Sveriges skitna literatur af Wieselgren, 3die d. s. 25 fgg.
195 fgg. Om de mænd, der have virket derfor, vil man også hos
denne forfatter finde interessante bemærkninger. 3) Som exempel
anføre vi Stjernhjelms forsæt, ((att beflita sig om att till och med
i stallet for grekiska och latinska terminis , om gorligt kan vara,
uppfinna och installa valgrundade tydliga svenska konst- och
skils- eller afskedsord, formedelst hvilka alla till dess vetskap
behorige saker, leder och delar kunna siirskiljas, och hvart till
sin marklige egenskap afskedas och beskrankas, på det ett godt
svenskt hufvud, dcruti ingen Latin kommen sir, afven så snart
formedelst sitt modersmål skall kunna fatta och litra dessa konster
och vcttenskaper, som en gammal uli Latin genomkokad
academi-cus”. Wicselgren, a. st. s. 190.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
