Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imellem de gamle og de nyere sprog, og den måde,
hvorpå disse efterhånden bortkaste deres kunstige flexioner.
oversætteren meget bryderi.” — Det gamle danske ord spekt findes
nu ikke mere, endskondt det meget vel kunde være bevaret, da vi
både have stammen spag, og afledningen med t er ganske almindelig,
Ba at vi uden ringeste ulempe kunde have afledt spag, spægt; men
vi holde os nu alene til fred og ro , thi begge disse findes i det
tyske sprog, ikke blot i de nordiske. Det gammeldanske
underslå gik en tid lang jævnsides med forstu, men det sidste vandt
fuldkommen sejer, thi det var tysk verstehen. Hel have vi endnu,
men ikke i den gamle betydning frisk og sund, uden i helbredj
og at tale om jordens fruglsommelighed (frugtbarhed) vilde nu
forekomme os ganske forunderligt ; o. s. v. — Rahbek eller, efter
Molbechs ordbog, Baggesen bragte først ordet omegn i gang;
hvorledes kunde man undvære et ord for en så simpel ting?
Molbech brugte først det svenske omrad, der i sin rigtigere form
område nu er ganske almindeligt. — Hvorledes tyske ord og
vendinger stromme ind i vort sprog, kan man let overbevise sig
om, når man vil gennemlæse vore romanoversættelser. Man finder
der, og det endog i de bedre, udtryk som disse: uhesten stejlede,
og vilde løbe durch”j uvi have betrukken de ny værelser,” hvilket
skal betyde: vi ere flyttede ind i dem; ui tre dage vil han være
her”, det vil sige : 0111 tre dage , og mange flere af samme slags.
Meget hyppig finder man nu sær brugt på en sær måde, som i
sær mærkelig (sehr merklich); og i et skrift, hvor jeg mindst
havde ventet det, i en i den fine læseverden noksom bekendt bog
tales der ganske uskyldig om dybe slugter5 endnu findes dette
ord ikke i Molbechs ordbog, men det vil vel ikke vare længe,
forend man læser om feiser og slugter-, og hvorfor ikke? Man
behøver kun at antage tysk retskrivning, og så blive ved i samme
retning, som flere og flere følge, det hele sprog vil da, inden man
selv véd deraf, gå ad Tyskland til. — Dansk konstruktion har
hidtil i almindelighed været lidet anfægtet, men. også den trues med
fald, hvilket viser sig ikke blot i nogle oversættelser fra det græske
(f. ex. Sophocles af Fibiger) , hvilke derfor næppe kunne læses,
men også i adskillige oversættelser fra det franske, hvor fransk
konstruktion, uagtet al kendelig anvendt flid, slynger sig næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
