Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nævnes, vise, hvor meget de enkelte mænd ere i stand til
at virke, når de virke med kraft og enighed. Det er altså
til skribenterne vi henvende os, til deres indsigt, deres
kraft og deres gode villie. Når vort forslag ikke nu eller
herefter kan vinde dem, så er det tabt. Men sige de
allerede nu det, som man idelig horer: Når du endelig
vil reformere, så kom frem med noget gorligt, så må jeg
svare med Ilousseau: Hvad der er gorligt, det står til
eder, det er det som I ville gore; skal jeg svare for eders
villie? 1 eller klage de over, at formen sa’tter sig imod, så
må jeg svare i dette, som i alle lignende tilfælde: Tiden
er nedsænkt i formen. Men hvad er det værd så længe
at trættes og kives om en form ? Når I ere enige i, at
den ikke duer mere, så forandrer den ! Det gode skal
herske, og det slette skal gå under; det er væsenet. Eller
vide I ikke hvad det gode er, eller formår I ikke at hævde det?
Hvad må der da gores, hvis udviklingen af et
almindeligt nordisk skriftsprog nogensinde skal blive mere,
end et indfald, et finske, skal blive til en virkelighed?
Vi betragte forst det ydre, skriften. Dens behandling
er lettere, og tillige sværere end selve sprogets; lettere at
fatte, men måske sværere at iværksætte, lettere, fordi man
bevæger sig i et element, som villien bedre kan beherske,
sværere, fordi enhver forandring deri må kæmpe med
vanen, den ren mekaniske vane, der overalt lægger bånd
på eller endog tilintetgor den gode villie. Det er
imidlertid klart, at der må antages en for norden almindelig
Proposez cc qui est faisable, ne cesse-t-on de me repeter.
C’est comme si l’on me disait: proposez de faire ce qu’on fait, ou
du moins proposez quelque bien , qui s’allie avec le mal existant.
Un tel projet, sur certaines matiéres, est beaucoup plus chimérique
quc les micnsj car dans eet alliage le bien se gåte et le mal ne
se guérit pas. — Ce qui est faisable est ce que vous voulez faire.
Dois-jc répondre dc votre volonté? Emile, préface.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
