Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til hvor stort et mal de skulle fore: en stor og udbredt
literatur. Det er ikke af vejen , stedse at minde og at
mindes om dette. Dersom mængden overhovedet kan
sættes i bevægelse, skulde man tro, at et så ædelt formal
måtte bringe den til at lade al fordom fare. Ikke
desmindre vil fremgangen blive langsom ; beklage sig over
denne sendrægtighed, bor ingen. Ilvad der må beklages,
er kun det kryb , der ligger på vejen , og som hverkeu
selv vil frem eller kan komme, men bider alle dem i
fødderne, der gå forbi det.
Det kunde måske falde nogen ind at bemærke, at det
jeg her anbefaler og mine forestillinger om skriftens forhold
til skriftsproget adskiller sig fra eller stemmer i det mindste
ikke ganske overens med det jeg forhen har antaget efter
Rask. Det forholder sig så. Rask var hildet i den tanke,
at man af bogstaverne , disse ren materielle ting , kunde
skabe noget virkelig fuldkomment, der kun er åndens værk;
jeg var hildet i min uendelige hengivenhed til ham. Men
bogstaverne, om de ere små eller store, runde eller
kantede, ere mig nu i sig selv ligegyldige; jeg betragter
ikke kan blive enig derom, kan de tvende tegn, som allerede haves,
ikke forårsage mindste ulempe eller men , da enhver i dem kan
se den lyd, han attrår; omtrent som svensk og dansk mand i
skrivemåden fosterland læser det han udtaler, skondt det ikke
lyder ganske cns. Jeg siger ikke , at man skal blive derved , at
man ej skal attrå en nojagtig retskrivning, men for det første giir
man vel i, ikke at drive fordringerne til læserne, der sommetider
ere skrøbelige væsener, for vidt. Idet danske sprog er der hverken
tvivl om forskellen imellem begge lyde, eller om de tilfælde, hvor
den ene og hvor den anden høres; derfor har jeg uden betænkning
anvendt begge tegn. Men det synes endnu ikke at være afgjort,
om den svenske udtale falder sammen med den danske; dette kan
kun oplyses derved, at man også i Svcrrige henvender
opmærksomheden på dette fenomen, og hvorledes det viser sig i landets
forskellige egne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
