Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1. Den nordiske Oldtids Betydning for Nutiden; af N. M. Petersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilbage i tiden , os ban måtte jo skamme sig , nar
bogstaverne kunde lægge ham nogen hindring i vejen derfor.
Eller, for at tage en ganske materiel indvending, der
måtte dog medgå store summer til at optrykke ældre
skrifter, som ere almenlæsning. Naturligvis , de medgå
alligevel, og er den ny skrift da kostbarere , end den
gamle? At forandringen ikke er en chimére, ses just deraf,
at der behoves så ringe materielle midler til at sætte den
igennem. Den mand, der vilde have den nuværende
svenske retskrivning indfort, var så velhavende, at han
formåede det. Og hvor meget skulde der vel behoves til
den danskes? Så meget, som en bros anlæg, en stor
gades brolægning i hovedstaden koster, anvendt til at
bringe tiltrækkende skrifter i alles hænder, vilde, al anden
modsigelse uagtet, være tilstrækkeligt til at skaffe den
indgang. Kan det, der kan udrettes med så lidet,
kaldes en chimére?
Det har fornojet mig, i det jeg overtænkte dette, at
træffe på et sted , som viser, hvorledes sådanne forslag
til alle tider må kæmpe næsten med de samme hindringer,
og hvorledes de dog, al tidens modstand uagtet, endelig
sejre. Det er Rousseaus forslag at bruge taltegn ved
musikken til sang isteden for nodetegn , hvilket jeg midt
i Danmark har set udelukkende anvendt i en offentlig
undervisningsanstalt, og der, så vidt jeg véd , som en
følge deraf er udbredt over hele landet. Jeg vil hensætte
Rousseaus ord derom, da de meget godt lade sig anvende
på vor retskrivning: „Tout le monde convient, que les
caractéres de la musique” (og vor retskrivning) ttsont
dans un état d’imperfection peu proportionné aux progrés,
qu’on a faits dans les autres parties de eet art;
cepen-dant on se defend contre toute proposition de les réformer,
comme contre un danger affreux. — Ouoi? faudra-t-il jeter
au feu tous nos auteurs, tout renouveller ? La Lande,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
