Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Grændsebestemmelse mellem Norge og Sverrig i anden Halvdeel af det trettende Aarhundrede, efter et Pergaments-Haandskrift, ved E. C. Werlauff
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lins Mening, som paa sit Kart (1797) kakler Landet
Herieadalen l.
\ II. Om denne Gunhild den Snilde (i Angermanland?)
er intet videre hekjendt; mueligeri var det den samme
Guidiild, som eller Sagnet skal være llvgtet fra Norge
til Herjedalen2. Hvorom hun og Arne egentlig har haft
Trætte, er af denne Fortælling selv ikke tydeligt.
Formodentlig sigtes her til en eller anden af de
Trolddomskunster, hvormed de Gamle stundum troede at kunne virke
paa Fiskeriet
VIII. I O riginalen findes en horizontal Streg over Ordet
rlo, hvorved der kunde fremkomme Ordet jarldom’, men da
denne Streg oiensynligen er tilsat med en nyere Haand,
og der da foran Jarldom maatte læses Skula, ikke Sknli,
hor Textens Læsning vel foretrækkes. Denne Skuli
kan ikke være di-n norske Hertug af dette Navn i det
13de Aarhundrede (som antages i Handlingar ror. Skandin.
Historia XVII, S. 30) men snarere Skuli kongsfostri,
Toste Jarls Son og Hertug Skules Stamfader, som, efter
’) Sverris Saga’s H er dalir, Hæredal i Er. Ludwiksens
He-skrifning (S. Olafs Saga utg. af Hadorph S. 137) og Herdalen,
som det kaldtes i 17de Aarhundrede, (Sehlegels Saraml. zur
dan. Gescli. 1. S. 85 jfr. Torfæus I. c.) , kunde muligen have
en anden Etymologie, nemlig af det gamle Ord her (en Mængde) og
saaledes oprindeligen betegne ((flere Bostiilhir tilsammens i Dalar1’;
Marelius i Kgl. Velensk. S. Handlingar 1771, S. 186. Fra den
ældftle Tid synes Herjedalen (ligesom Jæmteland), saavel i verdslig
som geistlig Henseende, at have hort under Throndhjems Stift;
(Samlinger til norske F. Spr. og Hist. I, 85. 406); skjondt der
ogsaa gives Grunde, der kunde tale for, at Herjedalen indtil
Reformationen, i geistlige Anliggender har ligget under Hammers Stift
(Sehonings Norges gamle Geographi S. 104; Norske Samlinger
I, S. 186. 2) Hiilphers S. 74. 3) Jfr. Landnamabok ed. 1771,
p. 155; Oldskr Selsk. Udg. p. 147; Hiilphers Herjedalen S. 47;
M. Stephensens Island i det attende Aarhundrede S. 85-86.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
